Bone's solgte daggamle ribben opbevaret ved stuetemperatur

Spareribs-kæden Bones lod spareribs stå ude - for så at sælge dem, som ikke blev solgt, dagen efter

Spareribs, som ikke blev bestilt, blev kørt i kølerummet om aftenen og serveret for kunderne den efterfølgende dag. På billedet er det ven, der grilles som del af den endelige tilberedning.
Foto: PR
Spareribs, som ikke blev bestilt, blev kørt i kølerummet om aftenen og serveret for kunderne den efterfølgende dag. På billedet er det ven, der grilles som del af den endelige tilberedning. Foto: PR

Så er der Fødevarekontrol-kritik til Bone's spareribs-restaurant i Valby ved København.

Onsdag i sidste uge opdagede Fødevarestyrelsen en ulovlig praksis med, at ribben blev opbevaret uden for kølerummet efter, de var blevet dampet.

Her stod de og ventede på, at de skulle grilles, når kunderne bestilte dem.

Men de som ikke blev bestilt, blev så kørt i kølerummet om aftenen og serveret for kunderne den efterfølgende dag.

'Det indskærpes, at fødevarer skal nedkøles snarest muligt efter varmebehandling (dampning, red) eller endelig tilberedning (grill, red.) - og at de nedkøles til en temperatur, som ikke indebærer nogen sundhedsfare', skriver Fødevarekontrollen, som altså antyder, at den praksis var sundhedsfarlig.

Men det bestrider Bone's-direktør Jan Vinther Laursen.

- Det har ingen bakteriologisk betydning, at de er blevet opbevaret sådan, for produktet er netop blevet dampet, så der er ingen bakteriologi i produkterne. Efterfølgende gennem-steges de inden servering, så der er ingen risiko. Det er ingen bakterier i dem, siger han.

- Hvorfor synes Fødevarestyrelsen så, de skal på køl med det samme?

- Det bør de også. Det, der sker her, er at vi får frosne ben hjem, hvorefter vi damper og salter dem. Efter dampningen, afkøles de i dampvognen, for så at blive soigneret og marineres - inden de skal på køl. I dette tilfælde er de blevet opbevaret for længe i dampvognen. De burde have været på køl.

- Er det fast praksis, at genbruger ben på dag to, som I ikke har solgt på dag et?

- Vi producerer til, at de skal bruges samme dag, men der kan være ganske få produkter, som skal stå på køl og som uden problemer kan blive brugt som de første dagen efter. Det er et ligeså godt produkt på dag to eller på dag tre, men det skal opbevares på køl.

Han siger, at et svensk laboratorium har dokumenteret, at der ikke er nogen 'målbar bakteriologi i produktet efter tilberedningen - selv, hvis det ikke er nedkølet tilstrækkeligt hurtigt.'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen