Sponseret af Silvan

Byggeplaner? Se de fedeste gør-det-selv badeværelser og køkkener

Drømmer du om nyt køkken eller badeværelse, kan du få inspiration her

Foto: @frkbjerke (http://www.instagram.com/frkbjerke)
Foto: @frkbjerke (http://www.instagram.com/frkbjerke)

De fleste folk drømmer nok om enten at gøre noget ved deres badeværelse eller køkken. Rive det hele ned og bygge nyt eller blot skifte noget ud, så det bliver pænere og mere praktisk.

Mange gør også noget ved det, og herunder kan du se en række fede gør-det-selv projekter, hvor almindelige folk selv har stået for byggeriet.

Nyt køkken i bondehuset
Randi Rossen Jeppesen fra Ejstrupholm bor i et skønt bondehus med bjælker og lavt loft. Her kom udfordringen, fordi vinduerne sidder lavt, og da de skulle lave deres køkken, ville hun helst have en normal køkkenbordshøjde.

Sådan ser det nye køkken ud. Foto: Randi Rossen Jeppesen
Sådan ser det nye køkken ud. Foto: Randi Rossen Jeppesen

- For ikke at få en bordplade hen foran vinduerne, fik jeg den ide med en lille bænk under vinduet. Her hygger børnene sig med at sidde og sludre, når der er en, der laver mad i køkkenet. Bænken er samtidig med til at underbygge den hyggelige bondehusstil og får køkkenet til at hænge godt sammen, forklarer hun.

Genial løsning i det lille køkken
Når man ikke har plads inde i huset, må man jo søge udenfor. Løsningen her er derfor genial, da Jens P. Nielsen fra København manglede plads til hårde hvidevarer og ovn.

Jens P. Nielsen rev ydervæggen ned og installerede en kasse med plads til bagenden af opvaskemaskine og ovn og sparer dermed plads i det lille køkken. Foto:  Jens P. Nielsen
Jens P. Nielsen rev ydervæggen ned og installerede en kasse med plads til bagenden af opvaskemaskine og ovn og sparer dermed plads i det lille køkken. Foto: Jens P. Nielsen

- Vi ændrede en lille udestue til et velfungerende køkken. Men der var ikke plads til opvaskemaskine og ovn. Derfor byggede vi en isoleret kasse uden på huset og skabte mere plads i køkkenet, forklarer Jens P. Nielsen.

Totalrenoveret badeværelse
Oliver Repenning fra Blegind ved Hørning har totalrenoveret et ældre hus fra 1902, og badeværelset er et af de rum, familien er mest stolt af.

Foto: @frkbjerke (http://www.instagram.com/frkbjerke)
Foto: @frkbjerke (http://www.instagram.com/frkbjerke)

Han forklarer, at det det kostede blod, sved og tårer at komme i mål, men det var al arbejdet værd

- Vi er nu indehavere af Bleginds Bedste Badeværelse. Udover de mange detaljer med messinglister, hængeplanter, fuglebur og bruseforhængs-stang i galvaniserede rør er de tre mest fremtrædende elementer badekaret, vaskearrangementet og den pudsede væg. Badekaret er 'hjemmelavet' af et solidt træskelet, foret med vådrumsplader og efterfølgende mosaikfliser. Det fungerer som badekar og bruserafdeling - og både børn og voksne er vilde med det, siger han og uddyber:

- Væggen er bygget i vådrumsgips og efterfølgende håndpudset i spartelmasse blandet med pigmentfarve for at give beton-look med masser af spil. Vaskearrangementet er i træ med udskæringer. Vi har fundet det på dba og tilpasset det og skåret ud til en vask. Over arrangementet er der monteret en række mosaikfliser som badekaret er bygget med. Alt i alt et super dejligt badeværelse som bruges flittigt og har sit helt eget udtryk.

Sådan laver du ekstra opbevaringsplads
Eksemplerne på gør-det-selv projekter i denne artikel er leveret af Silvan, der har fået dem tilsendt i forbindelse med deres gør-det-selv mesterskaber, hvor almindelige mennesker har sendt deres bedste ideer ind til konkurrencen.

Her er det Michael Raunholts ide. Han manglede opbevaringsplads, så han besluttede sig for udnytte et sjældent brugt - og ret smart - sted i køkkenet.

Man kan nemt udnytte pladsen under sine køkkenskabe. Foto: Michael Raunholt 
Man kan nemt udnytte pladsen under sine køkkenskabe. Foto: Michael Raunholt 

- Når man laver køkken kan man for ganske få penge lave en opbevaringsplads til det, man ikke bruger hver dag - f.eks. reserve-fliser, julepynt, osv. Det kræver bare, at man laver en sokkel af 20 mm gulvspånplade eller lignende og påsætter original-soklen løst med magneter. Skide smart og billig opbevaring, forklarer Michael Raunholdt.

Foto: Michael Raunholt
Foto: Michael Raunholt

Nyt badeværelse for 35.000
Morten Elbjørn og hans familie fra København har som sidste del i deres store husrenovering, hvor de næsten har lavet alt selv, også lavet nyt badeværelse.

- Vi havde deadline d. 1. Juli 2016, hvor vi havde termin med vores 2. barn. Og vi nåede det... Næsten. Det gamle badeværelse var slidt, mørkt og ikke vores stil. Desuden var den gamle gulvvarme lavet med kobberrør, så der var også en udløbsdato på det. Vi gik efter en forholdsvis klassisk stil, der derfor forhåbentlig kunne være pæn i mange år, siger han.

De to øverste billeder viser det gamle badeværelse, og nedenunder kan man se resultatet af det fine gør-det-selv arbejde. Foto: Morten Elbjørn
De to øverste billeder viser det gamle badeværelse, og nedenunder kan man se resultatet af det fine gør-det-selv arbejde. Foto: Morten Elbjørn

- Vi supplerede de enkle hvide klinker i brusenichen og grå ”beton-fliser” i gulvet med en rå egetræsplanke som bord og hylde over toilettet for at give rummet et særpræg. Med undtagelse af enkelte kritiske VVS-installationer og lidt hjælp fra en tidligere elektriker, så har vi lavet alt selv. Gulvvarme, vådrumsmembran, klinker, væghængt toilet, indbygget vægskab, gipsloft med spots m.m. Og det hele har kostet ca. 35.000 kr, slutter Morten Elbjørn.

Artiklen er sponseret af Silvan, der netop nu belønner de bedste gør-det-selv ideer med et gavekort på 2.000 kr. til Silvan. Du kan deltage hvis du sender din bedste gør-det-selv-ide ind via dette link

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen