Indlæser...

Kunder stavnsbundet til varmeværk

I Skævinge skrues fjernvarmepriserne op med topfart, uden at borgerne kan skifte leverandør. Energitilsynet er gået ind i sagen

12:23, 27. feb 2009 | Niels Ebdrup

Borgere i byen Skævinge er fanget som lus mellem to negle. Enten skal de betale en høj fjernvarmepris, eller også skal de hæfte for det økonomiske tab som varmeværket får, ved at de forlader det.
Borgere i byen Skævinge er fanget som lus mellem to negle. Enten skal de betale en høj fjernvarmepris, eller også skal de hæfte for det økonomiske tab som varmeværket får, ved at de forlader det.

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sådan undersøger Energitilsynet sagen

Når folkene i Energitilsynet undersøger et fjernvarmeværk, kigger de på, om priser, opsigelsesvarsel, mulighed for udtrædelse og leveringsbetingelser er rimelige.

Den samlede rimelighedsvurdering af de elementer munder ud en konklusion om, hvorvidt forbrugerne bliver urimeligt behandlet eller ej.

Annonce

Annonce

Borgere i byen Skævinge ved Hillerød mener, de er blevet stavnsbundet til deres fjernvarmeselskab, som pludselig er begyndt at hæve priserne på fjernvarme eksplosivt.

En af de utilfredse borgere er ejer af Skævinge Kro, John Vinther. Hans kro har været tilsluttet energi-giganten E-ons fjernvarmeværk i den periode, hvor priserne er steget.

- Vi overtog kroen i 1999. Dengang betalte vi 90.000 kroner for fjernvarme. I dag betaler vi 160.000, og i fem en halv måned har vi slet ikke varme på, der bruger vi kun varmt vand, siger John Vinther.

Kan ikke slippe ud
Men selvom borgerne er utilfredse, kan de ikke uden videre skifte leverandør. Det siger Michael Strangholt, der er kommunikations- og marketingschef i Eon. Han mener, at hans firma følger loven, og blot forsøger at vende en underskudsforretning. Og han mener, at når borgerne tilmeldte sig værket, da det så økonomisk fornuftigt ud, skal de også hæfte i de dårligere tider.

Dermed støtter han en gammel politisk beslutning om, at borgene har pligt til at forblive tilsluttet, eller skal hæfte økonomisk for værkets tab, hvis de framelder sig det.

- Hvis det her skal løbe rundt, er vi nødt til at fastholde hinanden på det. Derfor er der enten tilslutningspligt eller forbindelsespligt til værket, siger Michael Strangholt.

Det er en pligt, som er kommet bag på kroejer John Vinther.

- Jeg er bondefanget på arme og ben. Hvis jeg vil ud af det, kan jeg risikere at skulle betale en halv million til EON, siger John Vinther.

Undersøges af energitilsynet
I Energitilsynet – som holder øje med, om forbrugerne bliver behandlet ordentligt af deres fjernvarmeselskaber – er man ikke så sikre på, at alt kører efter bogen i Skævinge.

- I efteråret gjorde vi en sag ud af EONs fjernvarmeværker, fordi vi fik en række henvendelser om dem. Vi er altså i gang med at undersøge, hvad der måtte være af problemer, siger Kamma Holm Jonassen fra Energitilsynet.

Hun bekræfter, at der er en sag, men vil ikke kommentere nærmere på den, fordi den behandles i øjeblikket.

Prisen skal ned
Nøglen til en løsning findes hos de folkevalgte. Dels lovgiverne på Christiansborg, dels beslutningstagerne i Hillerød Kommune. Formand for Teknisk Udvalg i Hillerød Kommune, Marianne Løvdal (S), er klar over problemerne.

- Prisen skal være lavere, og borgerne må ikke være stavnsbundne, siger hun.

Men hun frygter, at en ophævelse af pligten til at være bundet til fjernvarmeværket vil betyde, at folk vil flygte fra det. Dermed vil sorteper - i form af en endnu højere varmeregning - ende hos dem, der bliver tilbage.

- Men efter varmesæsonen skal vi se hvad vi kan gøre. En løsning kunne være, at borgerne fik varme fra et andet værk. Eller at prisen bliver bragt ned ved, at værket køber ind sammen med andre små fjernvarmeværker, siger Marianne Løvdal.

Hun mener, at problemet er nationalt, fordi en række andre kommuner står med samme problem, og at energiministeren derfor bør gå ind i sagen.

Fanget mellem to negle
Indtil politikerne får fundet en løsning, er kroejer John Vinther og de andre borgere i Skævinge fanget som lus mellem to negle.

- Jeg har overvejet at købe et oliefyr. Så ville det koste mellem 70.000 og 80.000 kroner at varme kroen op i de måneder, hvor jeg har brug for det. I dag betaler jeg jo 160.000 kroner, siger John Vinther.

- Men problemet er at komme ud af aftalen med EON. Det vil koste en afgift på op mod en halv million kroner, konstaterer han.

Annonce