Indlæser...

Skilte fædre gør børn arveløse

Børn fra tidligere ægteskaber ender ofte som sorte får, når der skal arves. Hver femte par benytter muligheden for at skrive mandens børn ud af testamentet

23:48, 10. jul 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Manglende kontakt mellem fædre og deres børn er formentlig den mest nærliggende forklaring på, hvorfor så mange fædre vælger at gøre deres børn fra tidligere forhold/ægteskab noget nær arveløse. (Foto: Colourbox)
Manglende kontakt mellem fædre og deres børn er formentlig den mest nærliggende forklaring på, hvorfor så mange fædre vælger at gøre deres børn fra tidligere forhold/ægteskab noget nær arveløse. (Foto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Mandens børn fra tidligere forhold bliver ofte sorteper, når par skriver testamente, skriver Politiken lørdag. Hvert femte par med sammenbragte børn benytter således muligheden i den nye arvelov for at skrive mandens første børn ud af den sidste vilje, så de kun er sikret en minimal tvangsarv - til fordel for kvindens børn og nye fællesbørn.

Det viser en gennemgang af 754 testamenter fra ægtepar og ugifte par med 'dine, mine og vores børn', som advokat Ulrik Grønborg i Århus har foretaget for Politiken.

- Nogle børn bliver med fuldt overlæg skrevet ud af testamentet, og det er næsten altid mandens særbørn, mens kvindens særbørn og parrets nye fællesbørn arver så meget som muligt, siger Ulrik Grønborg til Politiken. Han kalder den type af sidste vilje for et 'sorte får-testamente'.

Manglende kontakt
Af de 754 testamenter, han har gennemgået, er 168 bestillinger af sorte får-testamenter, hvilket svarer til 22,68 procent af alle testamenterne. Manglende kontakt mellem fædre og deres børn er formentlig den mest nærliggende forklaring på, hvorfor så mange fædre vælger at gøre deres børn fra tidligere forhold/ægteskab noget nær arveløse.

Det vurderer lektor Kenneth Reinicke, som er mandeforsker ved RUC:

- Der er mange flere mænd, som ikke har kontakt med deres børn, end kvinder. Dét er den venlige forklaring, siger Kenneth Reinicke til Politiken.

Han føler sig dog overbevist om, at de børn, som gøres arveløse, oftest er børn, som faren stort set aldrig har kendt.

Annonce