Indlæser...

Du bliver flået, når du surfer med mobilen

Hver tredje har fået en chokregning, fordi de ikke aner, hvad det koster tjekke Facebook, mail eller nyheder på mobilen

08:01, 09. mar 2010 | Lisbeth Langwadt

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det kan nemt blive en dyr fornøjelse at hente mail eller tjekke nyheder og Facebook via mobilen. (Foto:Colourbox)
Det kan nemt blive en dyr fornøjelse at hente mail eller tjekke nyheder og Facebook via mobilen. (Foto:Colourbox)
Så meget koster datatrafik hos to af de største mobilselskaber, hvis du ikke har tegnet et specielt data-abonnement.
Hos Telia og Telenor koster det 10 kroner at downloade 1 MB (1024 kb), mens det hos TDC koster 12 kroner, hvis du ikke har et data-abonnement. Her er Telias beregninger på, hvor mange MB, du bruger til forskellige ærinder på nettet med mobilen samt prisen hos de forskellige selskaber:

Annonce

Annonce

Det er nemt og bekvemt at hente nyheder, mails og opdatere din Facebook på mobilen. Men det kan også blive en rigtig dyr fornøjelse.

Hver tredje dansker har nemlig oplevet at få en chokregning for brug af data på mobilen, viser en undersøgelse blandt 2.600 danskere foretaget af Telia.

40 procent af danskerne bruger i dag mobilen til at gå på nettet med, og yderligere 14 procent regner med at få det prøvet af i år. Alligevel ved få brugere, at det kan blive en dyr affære at hente data på telefonen.

- De fleste får et chok, når de får regningen. De føler ikke, de har fået noget for pengene. De har jo bare tjekket nyheder et par gange, tænker de. Men det kan nemt blive dyrt, siger Peter Krogsgaard, der er salgs- og marketingsdirektør i Telia.

Husk 'm.'
Mange ved for eksempel ikke, at der er meget stor forskel prisen alt efter, om man skriver den almindelige webadresse eller bruge den mobiludgave, mange nyhedssites har udviklet. Den første er langt tungere at køre og koster derfor også langt mindre i datatrafik. For eksempel koster det hos Telia 1,2 kroner at hente forsiden på mob.eb.dk, mens det koster svimlende 25,3 kroner, hvis du glemmer 'm.' foran og i stedet henter forsiden på det gængse ekstrabladet.dk.

Også Facebook kan blive et dyrt bekendtskab på mobilen. Den mest solgte mobil herhjemme er Nokia 6700. Den - og flere andre modeller - har et Facebook-program, som automatisk opdaterer Facebook. Og så løber regningen hurtigt op:

- Bare de automatiske opdateringer af Facebook kan rende op i 2-500 kroner om måneden, forklarer Peter Krogsgaard.

Det er heldigvis nemt at undgå de kæmpe chokregninger. De fleste selskaber tilbyder nemlig for ofte under hundred kroner månedligt et tillægsabonnement, hvor du kan surfe en masse uden at skulle betale ekstra.

Gode tilbud på vej
Men de færreste ved, at der skal meget lidt til, før det betaler sig at tegne sådan et ekstraabonnement:

- Hvis du bruger nettet på mobilen bare af og til, betaler det sig. Hvis bare du henter to mails om ugen, er det en god forretning, forklarer Peter Krogsgaard.

Også hos konkurrenten Telenor melder man om tillægsabonnementer til mobilsurferne:

- Vi skal hjælpe kunderne, så de ikke får grimme overraskelser. Vi kan tilbyde en pakke, hvor man for 25 kroner om dagen kan surfe frit, men priserne skal yderligere ned, siger markedsdirektør Peter Berg og tilføjer, at Telenor har et tilbud på vej, der gør det endnu mere attraktivt at bruge mobilen til at gå på nettet med.

HAR DU PRØVET AT FÅ EN CHOKREGNING? Så skriv til Ekstra Bladet på ltl@eb.dk.

Annonce