Persondata politik

- En helt utrolig dårlig og uklog skat

Børsmæglerforeningens formand, direktør Steen Blaafalk, Danske Bank, har i dag på kvindernes internationale kampdag taget klart afstand fra den nye finansskat

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

Der var ikke mange skørter til stede, da Børsmæglerforeningen holdt sit årsmøde i dag, den 8. marts 2012 i København på Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, som den også benævnes.

Formanden for foreningen, direktør Steen Blaafalk, Danske Bank, indledte forestillingen med at slå fast, at man faktisk har 25 års jubilæum i år.

- I slutningen af 1987 havde Børsmæglerforeningen 48 medlemmer. Her i starten af 2012 er der 13 medlemmer. Det markante fald kan først og fremmest tillægges ophør og konsolidering, sagde formanden.

- Ifølge Danmarks Statistik havde Københavns Fondsbørs i 1987 en aktieomsætning på 4 mia. kr., mens obligationshandelen var opgjort til 102 mia. kr. I 2011 var aktieomsætningen 818 mia. kr., mens obligationshandelen udgjorde 9.142 mia. kr i 2011.

- Mens handelen for 25 år siden udelukkende var dansk baseret havde udlandet omkring 50 procent af aktiehandelen i 2011. Udlandets andel af handelen med obligationer er ikke opgjort, sagde Steen Blaafalk.

Formanden kom i sit indlæg i den grad ind på den historiske uro på finansmarkederne og den voldsomme statsgældskrise.

Han kunne heller ikke blandt mange andre emner i talen holde sig fra at kommentere EU kommissionens forslag om, at der indføres en skat på handel med værdipapirer (den såkaldte Financial Transaction Tax, FTT, som fejlagtigt af nogle kaldes tobin-skat, red.).

- Vi er selvfølgelig stærkt imod. Regeringen har da også tidligere givet udtryk for at være en solid forbundsfælle og vil ikke gå enegang med hverken EU eller nogle EU-lande.

- Vi vil opfordre regeringen til at stå fast. Først og fremmest fordi en FTT er en helt utrolig dårlig og uklog skat.

- Der er sagt og skrevet rigtig meget i denne sag. Men det er et klokkeklart faktum, at en FTT skader prisfastsættelsen og likviditeten i de ramte værdipapirer. Det er også klokkeklart, at FTT-en rammer kunderne og virksomhederne - og dermed også den almindelige pensionsopsparer, sagde formanden og fortsatte:

- Målet med en FTT var strengt taget også at straffe bankerne. Og ja -- for de lande som får en FTT vil bankerne blive ramt, men de største tabere er værdipapirmarkedernes effektivitet og dermed investorerne og virksomhederne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik