Persondata politik

Jørgen snydt for folkepension: Styrelse har ikke tid

Pensions-smøl går ud over udlandsdansker i Tyskland: Har ventet flere måneder på sin folkepension, fordi dansk pensionsmyndighed ikke har haft tid

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

Da danskeren Jørgen Bybjerg, som bor i Tyskland, efter et langt arbejdsliv endelig var nået frem til pensionsdagen, var det med en vis spænding, at han første gang tjekkede sin bankkonto for at se, om første pensionsudbetaling fra Danmark var gået ind.

Den nybagte folkepensionists forbavselse var stor, da han indså, at Pensionsstyrelsen ikke havde udbetalt en krone af den folkepension, som udlandsdanskeren er berettiget til.

Vi har ikke tid
Det til trods for, at han ifølge et brev fra styrelsen dateret 22. august 2011 har ret til folkepension 1. maj 2012 - til udbetaling 31. maj.

- Jeg sendte en klage over, at de ikke havde udbetalt min pension, og jeg har ringet og rykket tre gange. Men hver gang fik jeg beskeden: 'Vi har ikke haft tid til at beregne det - måske næste måned', fortæller Jørgen Bybjerg, der fyldte 65 den 13. april i år, til ekstrabladet.dk.

Han understreger, at det ikke er en katastrofe for familiens økonomi, men:

- Det kan det jo sagtens være for andre danskere i udlandet. Det er mere princippet i, at en dansk instans bare siger, at de ikke har tid. Det er et forbandet svar at få. Sidste gang sagde en dame derinde, at de var underbemandede.

Flyttede til Tyskland
Jørgen Bybjerg har arbejdet i Danmark og bidraget til den danske skattekasse næsten hele sit liv. Da muligheden for at flytte direktørjobbet i et sikkerhedsfirma til Tyskland i 1999 kom, tog han chancen og drog syd for den danske grænse med sin hustru Lene.

Efter de mange års arbejde i Danmark skulle der som udlandsdansker en ansøgning og nogle andre formalia til, før Jørgen Bybjerg kunne godkendes til at få dansk folkepension.

Alle papirer blev indhentet og udfyldt af de tyske myndigheder i ekstra god tid. Allerede 1. august sidste år sendte Deutsche Rentenversicherung Jørgen Bybjergs ansøgning om dansk folkepension til Danmark. Han selv sendte 9. august alle relevante oplysninger til Pensionsstyrelsen, hvor sagsbehandlingstiden kan være tre måneder. Sagen skulle altså have været klaret senest 11. november 2011.

Helt anderledes når man skylder det offentlige penge
Alligevel har Pensionsstyrelsen efter mere end 10 måneder ikke formået at beregne Jørgen Bybjergs pension eller udbetale ham en klink.

Han er nu bekymret for, om også hans kones pensionsudbetalinger kokser. Lene Bybjerg nåede pensionsalderen 1. juli, men forventer efterhånden ikke, at der er penge på vej.

- Det er vores penge. Hvis det går den anden vej, og man skylder det offentlige i Danmark noget, så bliver man straffet med renter og andet godt. Jeg har både betalt tysk og dansk skat og har på ingen måde nasset på det danske samfund. Det morsomme er, at, da jeg meget omstændeligt skulle søge pension igennem det tyske system, gik det fuldstændig perfekt og problemfrit igennem. PFA og ATP kan også godt finde ud af det, siger Jørgen Bybjerg, der sammen med sin kone nyder otiummet i Thoernich ved floden Mosel 150 kilometer fra Luxembourg - når de altså ikke bruger kræfter på at slås med de danske pensionsmyndigheder.

Læs også: Se også: Nu får Jørgen sine pengSe også: e

Oplever du også problemer med pensionsstyrelsen? Så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik