18 procent. Så meget betaler Emir Sefic i årlig rente på et forbrugslån på
40.000 kroner i Nordea Bank.
Når han er færdig med at betale lånet ud, har han betalt et beløb på 50.000 kroner til banken.
- Så har det helt præcist kostet mig 10.000 kroner at låne de 40.000 kroner. Det er helt urimeligt høje omkostninger, siger den 38-årige it-mand, der til dagligt arbejder som systemadministrator i CPH West i Ishøj.
Ekspert om Emirs lån: Det nærmer sig ågerrenter
Kold kalkulation
Han føler, at banken udnyttede hans situation, da han befandt sig midt i en
skilsmisse og hurtigt skulle finde sig et nyt sted at bo.
Under en ferie i august får han tilbudt en lejlighed gennem Ishøj Kommune, som han skal svare på hurtigst muligt.
Derfor kontakter han straks sin bank for at sikre sig, at finansieringen til indskud og flytning kan lade sig gøre.
Det kan det, og banken går straks i gang med parpirarbejdet.
- Om tirsdagen skriver jeg under på låneaftalen, for jeg skal senest melde tilbage på lejligheden om fredagen, forklarer Emir Sefic.
Det gik alt for stærkt
Fordi det hele går så stærkt, får han ikke tid til at undersøge markedet
eller kigge grundigt på bankens låneaftale.
Han får sig derfor noget af en overraskelse, da det efterfølgende går op for ham, hvad det er, han har skrevet under på.
- Jeg blev meget chokeret over, at renten lå på næsten 18 procent. Især da jeg kort efter finder ud af, at den er meget højere end for eksempel hos private lånefirmaer, hvor renten lå på 11-12 procent, siger han til ekstrabladet.dk.
- Det er at misbruge min situation. De er godt klar over, at man står og har brug for pengene til en bolig akut, siger Emir Sefic.
Intet at stille op
Da han efterfølgende konfronterer banken med sin undren, får han den kolde
skulder.
- De sagde bare: Take it or leave it! Der var intet at gøre.
Emir Sefic er rystet over, at hans egen bank tager langt over, hvad lånefirmaer tilbyder i rente.
- Jeg forstår ikke, at man kan behandle sine kunder på den måde.
Og den eneste forklaring, jeg fik, var, at det var dårlige tider og dyrt at være bankkunde i dag, siger den 38-årige it-medarbejder.
- Jeg kunne forstå det, hvis jeg havde dårlig økonomi, eller var typen, der altid havde overtræk og minus på kontoen.
Men det har jeg ikke, så hvorfor skal jeg straffes med så høje renter, spørger Emir Sefic, der godt kunne finde på at skifte bank.
Hjælp os med at stoppe de grådige banker og vind et uvildigt serviceeftersyn af din egen økonomi. Fortæl din historie om en horribel oplevelse med din bank. Når du står frem med din historie, er du med i vores konkurrence om et serviceeftersyn af din egen økonomi. Vinderen får en dag med skarp rådgivning fra to af landets førende eksperter i privatøkonomi. Tip din historie på sms 1224 (alm. takst).
Mail: bank@eb.dk - Facebook: facebook.com/bankdinbank
LÆS MERE I EKSTRA BLADET I DAG:
- Det bliver endnu værre
- De trak tæppet væk under os
- Lænket til lejligheden.
- Banken: Vi er ansvarlige

