Persondata politik

Bankerne tjener for lidt - du må betale

Finansrådet har offentliggjort en analyse, der viser, at bankerne tjener for få penge til deres aktionærer

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

Generelt kan man sige, at hvis ejerne af en forretning ikke tjener penge nok, er det enten, fordi indtægterne er for små, eller udgifterne er for høje.

Den kanal, bankerne har til at få indtægter fra, er prisen på deres varer - altså renterne - og der er ingen tvivl om, at de er steget voldsomt de seneste år. I en tid med lavere og lavere rente på kreditforeningslånene kan det undre, at bankrenterne bliver ved med at stige.

Se også: Læs også: Er din bankmand Gud?

Den primære grund til, at renterne stiger, er, at bankerne selvfølgelig skal tjene penge til deres ejere - altså aktionærerne.

Den anden grund er, at fordi de i 00'erne lånte for mange penge ud, der nu er lån uden sikkerhed, er den eneste måde, de kan afdække deres risiko på, at sætte renten op, så de kan imødegå de tab, der eventuelt kan komme.

Slut med højere renter
Nu er det tilsyneladende ved at være nok - selv for bankdirektører. Dagbladet Børsen skrev torsdag, at bankdirektørerne i flere af de store banker har erkendt, at de ikke kan fortsætte med at sætte renten op. Ifølge Jyske Banks direktør er årsagen den hårde konkurrence mellem bankerne.

Jeg synes, det er et interessant perspektiv, at argumentationen for at holde renten i ro er den benhårde konkurrence. Det er min erfaring, at bankerne stort set siger det samme i dag, uanset navnet på facaden. For år tilbage var der en reel konkurrence mellem bankerne for at få fat i kunderne, men det er der ikke mere. Hvis du får nej i en bank til for eksempel køb af fast ejendom - får du det også i den næste bank. Det er rigtig svært at gennemskue, hvad der skal til, for at en kunde er så god, at vedkommende kan låne penge.

Se også: Læs også: Undgå RKI og fogeden, selvom du har gæld

Det ville have klædt Jyske Banks Anders Dam at sige: 'Vi kan ikke være bekendt over for vores trofaste kunder at hæve vores udlånsrenter mere. Vores kunder har lånt penge af os, og vi har bevilget dem lånene - nu har vi i flere år hævet vores renter, nu må det være slut.'

Den eneste grund til tilbageholdenheden med fortsatte rentestigninger er, at konkurrencen er for hård.

Banken skal tjene penge på dig
Hvis bankerne ikke kan sætte renten mere op, må de tage fat i en anden skrue - du skal huske, at deres fokus er at tjene penge til aktionærerne. Den anden skrue, der kan skrues på, er deres omkostninger. Det kan betyde fyringer i bankpersonalet - det er selvfølgelig ikke så godt, men det kan også betyde, at nogle af de omkostninger, bankerne hidtil har betalt i dit kundeforhold, nu bliver konverteret til en udgift for dig.

Se også: Læs også: Derfor snupper banken kontanthjælpen

Hvordan opdager du, at du pludselig betaler for noget, som du ikke tidligere har betalt for?

  • Banken sender dig et brev, enten med post eller i din netbank. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med de breve, der ligger til dig der.
  • Tjek dine kontoudskrifter og se, hvad der bliver trukket - det kan for eksempel være betaling for at betale et girokort på netbank eller at hæve penge i en anden banks pengeautomat.
  • Tjek dine PBS-udskrifter - der bliver hævet diverse gebyrer for disse betalinger (det kan også være dem, du betaler til, der trækker de beløb).
  • Tjek din rentesats på dine banklån med jævne mellemrum. Langt de fleste banklån er med variabel rente - det betyder, at det er den rentesats, der gælder, når du skriver under på dokumentet. Renten kan enten være faldet eller steget, når du går ud ad døren. Det er dit eget ansvar at følge din rente på banklånet.

Ikke højere renter, men...
Til trods for, at flere direktører fra store banker siger, at det nu er slut med rentestigninger, er der dog et lille men. Såfremt banklånet ikke er afdækket sikkerhedsmæssigt, forbeholder de sig ret til at blive ved med at hæve renten.

Se også: LÆs også: Find selv svaret hos banken

Hvem bestemmer, om lånet er afdækket sikkerhedsmæssigt? Skal det være 100 % eller 50 % eller 45 % - eller hvilke kriterier er det, der sættes op, og hvad mon der skal til for at ændre dem?

Hvis du er træt af variable og stigende renter på din bolig, er der nu mulighed for at få fastforrentede boliglån, der respekterer lån til kreditforeningen. Dette pantebrevsmarked har ligget stille, siden finanskrisen eksploderede - men er nu ved at åbne op igen. Der er investorer, der har fået øje på et meget stort boliglånsmarked med variabel rente.

Ifølge BRF Kredits cheføkonom er der variabelt forrentede lån for 540 mia. kroner i Danmark i øjeblikket. Mange af de boliglån ligger godt og sikkert i danskernes ejendomme, og mange af de boligejere vil gerne have en fast rente, så de kender deres ydelse og løbetid, indtil lånet er betalt - og ikke må leve med en svingende ydelse og ukendt løbetid.

Se mere om fastforrentede boliglån på www.styrpaapenge.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik