Drømmer du om et job, hvor du må komme, når du vil - men helst ikke for
tidligt? Hvor der ikke stilles krav til særlig påklædning, og hvor du kan få
lov at arbejde i teams på to eller flere personer? Så er her måske et job
til dig.
I en ny jobannonce søger kondomproducenten Durex nemlig 500 danskere i alderen 18 til 30 år med lyst til at teste kondomer. Eneste krav er, at testpersonerne er seksuelt aktive.
Se også: Læs også: Wammen i kondom-reklame
Anonyme anmeldelser
Det er de to nye produkter, Pleasuremax samt det - ifølge producenten -
ekstra tynde Fetherlite, der ønskes feedback på. Testpersonerne skal blot
registrere sig på hjemmesiden, hvorefter de får tilsendt et testkit og
bliver bedt om at anmelde brugeroplevelsen af produkterne. Anmeldelsen
foregår anonymt.
Ifølge Durex er der tale om et jobopslag med 'glimt i øjet' men med en alvorlig baggrund.
- Selv om Durex’ kampagne har en munter tilgang, så er baggrunden alvorlig nok. En undersøgelse af skandinavernes sexvaner foretaget af YouGov i 2010, viser at alarmerende mange unge ikke beskytter sig i tilstrækkelig grad, siger Category Marketing Manager hos Durex Kristoffer Ahlerup til ekstrabladet.dk.
Flere får kønssygdomme
Ifølge YouGov-undersøgelsen bruger kun 46 procent af de 15-20 årige kondom,
og mange løber derfor en risiko for at få kønssygdomme. Eksempelvis er
antallet af personer med klamydia stigende.
Se også: Læs også: De unge kløjs i gummiet: 1 ud af 3 har haft en kønssygdom
Se også: Læs også: Her er de værste klamydiafælder
- Vores testpersoner kan slå to fluer med et smæk. Dels kan de passe på sig selv og dels dem, de holder af. Det er en fin chance for at kombinere det alvorlige og nødvendige med det behagelige, tilføjer Kristoffer Ahlerup og understreger, at jobbet dog er ulønnet
- Er jobbet kun for mænd, eller kan piger også deltage?
- Piger kan også sagtens være testpersoner. Den rigtige beskyttelse er et fælles ansvar, svarer Durex-manageren.
Læs mere om de nye kondomer og se, om du har hvad der skal til for at blive kondomtester. Ansøgningsfristen er den 31. december 2012.
