Persondata politik
Dine Penge

Rettens dom: Private må udstede p-afgifter i flæng

City Parkering var i deres gode ret til at udstede fire p-afgifter til en bilist, der langtidsparkerede på firmaets område. Det har retten netop fastslået

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

FDM fik medhold i sagen mod det offentlige, der pålagde en bilist flere p-afgifter for samme ulovlige parkering. Men i dagens domsafsigelse i Østre Landsret, hvor FDM kørte en lignende sag mod det private p-selskab City Parkering, gik det ikke lige så godt.

Retten afgjorde, at parkeringsselskabet var i sin gode ret til at smide hele fire p-afgifter på hver 590,- kroner i forruden på den ulovligt parkerede bil, og at bilisten skal betale hver og én af dem.

Bilisten parkerede sin bil på et område, hvor City Parkering havde sat skilte om reglerne. Over fire døgn i foråret 2011 holdt bilen på området, og da han kom tilbage til sin bil den 1. april, sad der hele fire p-afgifter under viskeren. Parkeringsvagterne havde kvitteret med en afgift for hvert påbegyndt døgn, bilen holdt ulovligt parkeret på området.

Se også: Læs også: I dag bliver parkeringskrigen afgjort

Og det var de i deres gode ret til, afgjorde dommeren i Østre Landsret i dag. I landsrettens begrundelse for afgørelsen hedder det:

'Efter områdets karakter samt skiltenes placering, størrelse og udformning finder landsretten, at der var skiltet på en tilstrækkelig tydelig måde, således at A ved sædvanlig agtpågivenhed burde have bemærket såvel skiltet om privat område som de af City Parkeringsservice opsatte skilte om vilkår for parkering. Skiltene om vilkår for parkering angav, at for køretøjer uden særskilt tilladelse var parkering tilladt i maksimalt 2 timer, og ”Ved over­trædelse pålægges en kontrolafgift på kr. 590,- pr. påbegyndt døgn.

Se også: Læs også: Må parkeringsvagten holde ulovligt?

Ved at parkere i området findes A at have accepteret de ved skiltningen angivne vilkår for parkering, som var affattet på en klar og forståelig måde. A, der langtidsparkerede sin bil fra den 27. marts 2011 om morgenen og til i hvert fald den 1. april 2011 om formiddagen, blev i perioden pålagt 4 kontrolafgifter henholdsvis den 27., 28. og 31. marts samt den 1. april og dermed i overensstemmelse med skiltningen. Herefter, og da der ikke i forhold til den stedfundne parkering findes at være grundlag for i medfør af de påberåbte bestemmelser i aftaleloven at tilsidesætte vilkårene for parkeringen som urimelige, tager landsretten City Parkeringsservices påstand til følge [om betaling af alle 4 kontrolafgifter].'

I september i år faldt dom i en lignende sag, hvor FDM på vegne af et medlem førte sag mod parkeringsvagter - men her var det det offentlige, der var modparten. I den sag fik FDM og bilisten medhold i, at der kun må udstedes én parkeringsafgift for hver parkeringsforseelse.

Men den dom fik altså ikke indflydelse på dagens afgørelse. Her lagde retten vægt på, at det private parkeringsselskab havde skiltet tydeligt om reglerne for to-timers parkering, og at det derfor var i orden at pålægge bilisten at betale en bøde for hvert af de fire døgn, bilen holdt parkeret på området.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik