Red økonomien i december

Danskerne sætter sig i gæld for at klare julegaverne. Få syv råd til at komme helskindet gennem julen

  • Du er ikke den eneste, der bruger alt for mange penge i julemåneden - men du kan blive en af dem, der alligevel har plus på kontoen efter den 24. december. Få syv gode råd her. (Foto: EB)
Du er ikke den eneste, der bruger alt for mange penge i julemåneden - men du kan blive en af dem, der alligevel har plus på kontoen efter den 24. december. Få syv gode råd her. (Foto: EB)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Experian (RKI) oplyser, at over 220.000 danskere er registeret i RKI med en samlet misligholdt gæld på 14,4 mia. kr.

Ved udgangen af 2011 var der 218.000 med en misligholdt samlet gæld på 12,5 mia. kr.

Stigningen i antallet af dårligere betalere bliver tilsyneladende ved. Arbejdsløshed, skilsmisser og salg af hus med store underskud er nogle af grundene til, at stigningen fortsætter.

Se også: Pas på disse flexlån-fælder

En anden væsentlig grund til stigningen er også, at det er for nemt at låne penge for mennesker, som står og mangler penge til noget, de har ønsket sig - eller til at købe gaver til julen, som - pudsigt nok - dukker op den 24. december også i år.

Hvis du googler kviklån, kommer der 144.000 resultater frem på 0,18 sekunder - det er ikke muligheder, der mangler. Kviklån er lån, der udbetales hurtigt og betales hurtigt tilbage - fra 14 dage til 10 år.

Se også: Undgå RKI og fogeden, selvom du har gæld

Der er mange forskellige muligheder at få lån på - en af dem er lån, hvor du skal betale lånet tilbage inden for 45 dage - og nogle af firmaerne tilbyder nye kunder et rente- og afdragsfrit lån på 500 kroner. Sådanne metoder ligner nogen, vi kender fra andre dele af forretningslivet, hvor man gerne vil gøre sine kunder afhængige af produktet.

Lille lån og kæmpe tilbagebetaling
Til gengæld - hvis du låner 3.500 kroner i 30 dage, skal du betale 4.445 kroner tilbage. Det er en debitorrente på 24,45 % i perioden, 1.239,85 % pr. år og ÅOP 1.660,53 %.

Se også: Styr på økonomien giver bedre sex

Det er satser, der er til at forholde sig til, og beløb, der kan være svære at få tilbagebetalt. Man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvis jeg ikke har 3.500 kroner i dag, hvor sandsynligt er det så, at jeg har 4.445 kroner om 30 dage.

På et af firmaernes hjemmeside står der: 'Er hjertet større end tegnebogen - giv gaver med lån fra XXX'. Firmaet har også en side, hvor det giver praktiske råd om at optage lån - som f.eks.: 'Hvis du ikke har brug for lånet, så lad være med at optage det.' Eller: 'Hav kontrol med din privatøkonomi.'

Begge råd er gode og udmærkede, det er dog nok de færreste, der kigger på denne side, der kommer så langt.

Se også: Bankerne tjener for lidt - du må betale

Firmaer, der bevilger kviklån, udnytter bare en mulighed for at tjene penge - det er der ikke noget galt i. Problemet er, at der er efterspørgsel efter den slags lån. Grunden til det kan være, at det er svært at få lån i bankerne, men bankerne har nu aldrig været særlig interesseret i at give lån på 500 kroner. Firmaerne henvender sig til målgrupper, der køber på følelserne, og som ikke har kontrol over deres privatøkonomi, og som i flere og flere tilfælde ikke kan betale de lån, de optager.

Selvfølgelig risikovurderer disse firmaer også deres kunder, og det er derfor, at rentesatser og gebyrer er så høje - for at imødegå dem, der ikke betaler.

Træf de svære valg
Har du ikke råd til at købe alle de julegaver, du gerne vil, må du foretage nogle valg:

1. Enten låner du pengene og betaler af på gaverne i flere år - eller:

2. Du laver en oversigt over, hvem du skal give julegaver.

Spørg dig selv:

• Hvem skal have gaver?

• Hvem ville det være dejligt at give gaver?

3. Køb først til dem, der skal have gaver - har du flere penge, så køb til dem, det ville være dejligt at give gaver.

4. Beslut dig for, hvor stor en del af dit samlede julegavebudget, den enkelte skal have for.

5. Er dit samlede budget 3.000 kr., skal tante Oda måske have for 5 procent, altså for 150 kr. Din mor skal have 7 procent, altså for 210 kr.

6. Lav en samlet plan over, hvem der skal have gave, og hvor stort et beløb du har planlagt til hver enkelt.

7. Følg planen slavisk, når du foretager dine indkøb.

Glædelig julegaveindkøb.

Få flere gode råd om en sund privatøkonomi på Styr på Penge

Ekstra Bladets ekspert i privatøkonomi

Lone Eriksen rådgiver til daglig private og iværksættere om økonomi og forretningsudvikling i sit eget firma, Styr på Penge.

Hun er uddannet i en bank og har arbejdet i filialnettet i 14 år, hvorefter hun i 7 år var uddannelseskonsulent og projektleder i BG Bank. Samtidig tog hun en uddannelse indenfor NLP.

Fra 2001 til 2007 var Lone Eriksen selvstændig coach, underviser og rådgiver, hvor hun arbejdede med lederudvikling, personlig udvikling og var mentor for mennesker, der af den ene eller den anden grund skulle finde nyt job. Desuden har hun været ansat hos EDC mæglerne som aut. vurderingskvinde og låneformidler for BRF kredit.

Lone er gift på 29. år og er mor til 2 drenge på 24 og 20 år.

Lone blev selvstændig rådgiver for private, da den såkaldte finanskrise startede, og hun blev en af dem, der skulle formidle kreditforeninger og bankers brutale omskiften over for den almindelige kunde. Fra den ene dag til den anden var det pludseligt umuligt at få hjælp til sin økonomi som privatperson.

Som privatrådgiver har hun opdaget, at det der fylder mest i danskernes bevidsthed er alt det, som de ikke får del i. Derfor er hendes fokus på den mentale økonomi – altså det, du tænker og føler om penge og økonomi.

Lone giver dig gode råd til, hvordan du kan komme videre i dit liv når det drejer sig om penge og økonomi.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik