Persondata politik

Skal man betale den lave afgift i 2013?

Skat og pensions- og forsikringsselskaberne er endnu ikke parate til at modtage de milliarder, som kommende pensionister ventes at ville indbetale efter årsskiftet

  • Er du blandt de mange danskere som går og overvejer at konvertere den eksisterede kapitalpension til en ratepension eller en livsvarig pension, så skal du ikke tage imod tilbuddet om at indbetale i 2013. (Foto: Colourbox)
Er du blandt de mange danskere som går og overvejer at konvertere den eksisterede kapitalpension til en ratepension eller en livsvarig pension, så skal du ikke tage imod tilbuddet om at indbetale i 2013. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Den nye skattereform, der træder i kraft den 1. januar 2013, har givet travlhed i de danske pensions- og forsikringsselskaber.

Kunderne er usikre på, hvad de nye regler går ud på. Skal man f.eks. betale den lave afgift på 37,3 procent af sin kapitalpension i 2013 i stedet for den høje afgift på 40 procent i et af de kommende år?

Og hvornår kan man betale? Er Skat og pensions- og forsikringsselskaberne parate med deres systemer til at modtage de mange milliarder, som der ventes indbetalt i 2013? Nej, det er de ikke. Ekstra Bladet har talt med flere selskaber og svaret er, at der arbejdes ihærdigt i disse dage for at skabe et system til indbetaling af de mange penge.

I øvrigt ligger det fast::

- Er du blandt de mange danskere som går og overvejer at konvertere den eksisterede kapitalpension til en ratepension eller en livsvarig pension, så skal du ikke tage imod tilbuddet om at indbetale i 2013.

Har du først så ja tak til at betale afgiften i 2013, så har du nemlig ikke længere mulighed for at omlægge til ratepension eller livspension.

Læs også:

Se også: Mange risikerer at betale for meget i skat

Danskere med kapitalpensioner på op til 50.000 kr. skal desuden være opmærksom på, hvor stort et gebyr selskaberne tager for at foretage konverteringen. Der er endnu ikke nogle der har meldt ud, hvad det kommer til at koste at konvertere.

Omkostningen komme nok til at variere, da langt de fleste selskaber vil tage en omkostning, der svarer til de omkostninger, som selskaberne har til administration - det er i hvertfald noget man f.eks. vil gøre i Danica.

- Pressechef Mikkel Bro Petersen, Danica Pension, hvad siger du? Skal man indbetale i 2013 eller ej?

- Det kan være en god ide at betale afgiften på kapitalpensioner i 2013. Sådan kan man spare 2.700 kr. på en opsparing på 100.000 kr. - tilbuddet er kun gældende i 2013.

- Det er en god ide at undersøge, hvilke omkostninger der er forbundet med at betale afgiften. På mindre pensionsordninger kan det godt betyde, at fordelen fordufter.

- Det er også en god ide at have gjort op med sig selv om man ønsker en sum eller en løbende udbetaling. Går man med planer om at ændre sin kapitalpension til en rate, så er tilbuddet i 2013 ikke interessant. Ved at betale afgiften mister man nemlig muligheden for at lave sin kapitalpension om til en ratepension.

- I Danica Pension beholder vores kunder både deres evt. garantier og rettigheder, så som f.eks. fastholdelse af pensionsalderen, hvis afgiften betales på kapitalpensionen.

- Men det er en god ide, at tjekke dette med sit pensionsselskab. Det kan nemlig få betydning for både størrelsen af pensionsudbetalingen og for, hvornår man kan gå på pension, siger Mikkel Bro Petersen fra Danica Pension.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik