Sådan får du erstatning for kuffertkast

Hvis bagagefolkene har smadret din bagage, skal flyselskabet erstatte den. Se her, hvad du skal gøre

  • Hvis bagagefolkene har kylet rundt med Barbie, så indholdet er smadret, så er det flyselskabet som har ansvaret. (Foto: Jacob Ehrbahn//Polfoto)
« Forrige
Hvis bagagefolkene har kylet rundt med Barbie, så indholdet er smadret, så er det flyselskabet som har ansvaret. (Foto: Jacob Ehrbahn//Polfoto)
1 af 2
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Rejsende, som får deres bagage smadret på turen, skal ikke opgive at få tabet fuldt dækket: Det beløb, som éns egen forsikring ikke vil dække, skal flyselskabets forsikring punge ud med.

Det slår Forsikringsoplysningen fast, efter en video dokumenterer, hvordan bagagefolk i Københavns Lufthavn kyler rundt med bagagen, som skal lastes på et Norwegian-fly.

lufthavn_sløret Ferie 22. okt 2012 Se også: TV: Så dårligt bliver din kuffert behandlet i lufthavnen

- Når man indleverer sin bagage, så har flyselskabet ansvaret for, at den bliver opbevaret og håndteret korrekt. Hvad de så har af underaftaler med handlingfirmaer er uvedkommende for passagererne, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen til ekstrabladet.dk.

Tjek i lufthavnen
Hvis du allerede i lufthavnen kan se, at din bagage har fået nogle slag, er det en god ide med det samme at tjekke, om noget er gået i stykker.

- Det er godt, hvis man opdager det på stedet, så kan man anmelde det med det samme og få dokumentation på, at personalet har set det med selvsyn. Opdager man det først, når man kommer hjem, kan det være sværere at bevise, fordi det så i princippet kunne være sket på vej hjem, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Han anbefaler, at man i lufthavnen udfylder en såkaldt PIR-rapport (Property Irregularity Rapport), hvor man anmelder skaden. Det gøres samme sted hvor man anmelder bagage, der ikke er kommet frem.

- Men hvis man først opdager det, når man kommer hjem, så er det ikke det samme som, at man ikke har et krav imod flyselskabet. Tag et billede og anmeld skaden til dit eget forsikringsselskab, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Flyselskab skal dække selvrisiko
I første omgang er det din egen forsikring, du skal tage fat i, for at få den ramponerede kuffert eller de smadrede glasvaser fra Vendig dækket.

En indboforsikring eller basis-familieforsikring vil oftest have en rejsegods-dækning, hvor indskrevet bagage, både selve kufferten og dens indhold, hører under.

- Men der er selvfølgelig nogle begrænsninger: Typisk har man en selvrisiko, og hvis den er på 2000 kroner og kuffertens værdi er 1000 kroner, så får man jo ikke tabet dækket. Her har man et krav over for flyselskabet om, at de skal dække beløbet, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Flyselskabet skal dække den del af tabet, som ligger under selvrisikoen, og som man derfor ikke kan få dækket hos sit eget forsikringsselskab.

- Men det kan desværre godt være rigtig, rigtig besværligt: Man skal selv skrive til selskabet og gøre sit krav gældende, i mange tilfælde ligger det i udlandet og deres forsikringsselskab har måske ikke noget kontor i Danmark. Men man har et krav, og man skal da prøve at få det dækket, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Han gør opmærksom på, at skader på grund af "udflydende væsker" - for eksempel en smadret flaske toldfri sprut som ødelægger indholdet i kufferten - typisk ikke er dækket af forsikringen. Varer som ikke er forsvarligt emballeret bliver heller ikke dækket.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik