Er din bankmand Gud?

Vi tror blindt på vores bank og glemmer de kritiske spørgsmål, mener ekstrabladet.dk's ekspert i privatøkonomi

  • Når vi får lov at låne eller på anden vis være kunde i en bank, lægger vi al vores tillid hos banken. Men det er ikke altid smart. (Foto: Colourbox)
Når vi får lov at låne eller på anden vis være kunde i en bank, lægger vi al vores tillid hos banken. Men det er ikke altid smart. (Foto: Colourbox)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Jeg er netop kommet hjem fra et foredrag, hvor temaet var: Få et godt liv - også når du går på pension.

Publikum var interesseret, og spørgelysten var stor, og vi kom langt omkring - både pensioner, økonomi, kreditforeningslån og unge mennesker og frygten for digitalisering på alle vitale områder.

Det, der slår mig efter sådan et foredrag, er igen, hvor stor magt bankerne har i dette land. Og ikke mindst hvordan deres kunder oplever, at der bliver talt til dem. Selv mennesker, der er 50+, og som i dette tilfælde har deres på det tørre (det er noget, jeg tror - det er ikke noget, jeg ved), sidder med en følelse af ikke at blive forstået og talt til, når de henvender sig i deres bank.

Se også: Undgå RKI og fogeden, selvom du har gæld

I mit barndomshjem blev udtrykket 'med hatten i hånden' brugt om mennesker, der spurgte om hjælp hos en eller anden form for autoritet - og det er min oplevelse, at mange bankkunder i dag står med hatten i hånden, når de skal til møde i banken.

Mange danskere har deponeret deres frie vilje i deres bank. I det øjeblik, du får et lån, er det banken, der bestemmer over dit liv. Det er et stort problem, at den finansielle sektor, som har så stor magt i dette land, og som bestemmer over så mange menneskers liv, ikke er mere opmærksom på, hvordan dens kunder oplever deres bank.

Når bankerne slipper godt af sted med det, er det, fordi der i bund og grund ikke er nogen konkurrence. I øjeblikket mener alle banker det samme og har stort set den samme kreditpolitik, så det er ikke så nemt at skifte, hvis man er utilfreds.

Se også: Find selv svaret hos banken

Hvad er det, der gør, at vi bliver ved med at finde os i den måde, vi bliver behandlet på?

Hvorfor stiller vi ikke krav til vores bankrådgivere om, at de skal tale til os i et sprog, som vi forstår?

Hvorfor stiller vi ikke krav om, at de skal fortælle os, hvor mange penge de egentlig tjener på os?

Hvorfor ved vi ikke, om vi er A-, B- eller C-kunder?

Hvorfor spørger vi dem ikke om, hvad bankens laveste rente er, og hvorfor vi skal betale noget højere end den laveste?

Se også: 2013: Så falder afdragshammeren

Hvorfor finder vi os i, at jo mindre service der er i banken, jo dyrere bliver det?

Er det, fordi vi ikke tør? Er det, fordi vi ikke tror, det er tilladt at stille spørgsmål? Er det, fordi vi føler os mindreværdige? Er det, fordi vi har givet op og tænker: Uanset hvad jeg gør, får de alligevel ret? Er det, fordi vi tilpasser os og tænker - sådan er det jo, og det har det altid været? Er det, fordi vi opfatter banken som GUD?

Eller hvad er det egentlig?

Og hvordan får vi skabt en bevægelse, der tør stille krav til banken og dens måde at behandle sine kunder på?

Se også: Derfor snupper banken kontanthjælpen

Det kan godt være, at du har deponeret din frie vilje i banken, da du optog dit lån, men derfor kan du da godt have et positivt samarbejde med din bank. Derfor kan de godt tale til dig i et sprog, du forstår.

Det kan godt være, at du ikke har læst på universitet eller CBS, men derfor har du alligevel krav på at blive behandlet ordentligt - det er dig, der betaler deres løn og deres filialer.

Selvom jeg er kritisk over for bankerne, bliver jeg alligevel overrasket over, at jeg gang på gang oplever, at mennesker, der har været kunder i deres bank gennem mange, mange år, er utrygge og usikre på, om de har den rigtige løsning for dem.

Se også: Sådan tackler du banken

Bankfolk har deres eget sprog - det har alle faggrupper - men da bankfolk er de 'klogeste' på deres område, mener jeg også, de har en forpligtigelse til at sikre, at deres kunder forstår, hvad de siger og mener. Har du været på den samme arbejdsplads i flere år, ved du, at der er et indforstået sprog, der er nogle ting, du ikke behøver at sige, for at en kollega forstår dig. Kommer der pludselig en dag en fremmed ind på din arbejdsplads, skal du begynde forfra, når du skal sige noget til vedkommende.

En bankrådgiver kan ikke tale til en kunde, som han taler til en kollega. Det er måske dér, hele miseren ligger!

Læs mere på www.styrpaapenge.dk

Ekstra Bladets ekspert i privatøkonomi

Lone Eriksen rådgiver til daglig private og iværksættere om økonomi og forretningsudvikling i sit eget firma, Styr på Penge.

Hun er uddannet i en bank og har arbejdet i filialnettet i 14 år, hvorefter hun i 7 år var uddannelseskonsulent og projektleder i BG Bank. Samtidig tog hun en uddannelse indenfor NLP.

Fra 2001 til 2007 var Lone Eriksen selvstændig coach, underviser og rådgiver, hvor hun arbejdede med lederudvikling, personlig udvikling og var mentor for mennesker, der af den ene eller den anden grund skulle finde nyt job. Desuden har hun været ansat hos EDC mæglerne som aut. vurderingskvinde og låneformidler for BRF kredit.

Lone er gift på 29. år og er mor til 2 drenge på 24 og 20 år.

Lone blev selvstændig rådgiver for private, da den såkaldte finanskrise startede, og hun blev en af dem, der skulle formidle kreditforeninger og bankers brutale omskiften over for den almindelige kunde. Fra den ene dag til den anden var det pludseligt umuligt at få hjælp til sin økonomi som privatperson.

Som privatrådgiver har hun opdaget, at det der fylder mest i danskernes bevidsthed er alt det, som de ikke får del i. Derfor er hendes fokus på den mentale økonomi – altså det, du tænker og føler om penge og økonomi.

Lone giver dig gode råd til, hvordan du kan komme videre i dit liv når det drejer sig om penge og økonomi.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik