Persondata politik

Bukkehave: Vil vil granske dommen nøje

Bukkehave-dom kan bane vejen for at Grundfos og Novo får penge tilbage, mener ejeren

  • Ulovlig handel med styret under Saddam Hussein koster bilfirmaet Bukkehave Corporation 10 millioner kroner, fastslog Højesteret i dag. (Foto: AP)
Ulovlig handel med styret under Saddam Hussein koster bilfirmaet Bukkehave Corporation 10 millioner kroner, fastslog Højesteret i dag. (Foto: AP)
1 af 1
 

Efter seks års tovtrækkeri med det danske retssystem er ejeren af Bukkehave Corporation Christian Haar tilfreds med at sagen om handel med Saddam Husseins irakiske styre nu endelig er afsluttet.

Også selv om udgangen er, at Bukkehave nu får konfiskeret 10 millioner kroner.

- Jeg er glad for at den sag er afsluttet. Jeg betragter det lidt som en sejr, at Højesteret har pålagt staten at betale sagens omkostninger. Vi vil nu se nærmere på dommen og Bagmandspolitiets ageren i denne sag, siger Christian Haar til Ritzau.

Læs også:

Se også: Sag om ulovlig Saddam-handel i Højesteret

Christian Haar siger, at pengene er parat til at blive betalt, og selv om han ikke er tilfreds med at skulle betale 10 millioner kroner fordi sagen er mere end 11 år gammel.

- Det er dog bedre end de 25 millioner kroner, som byretten i Svendborg i første omgang dømte os til at betale, siger han over telefonen fra Schweiz, hvor han er fast bosiddende.

Dommen baner efter Christian Haars opfattelse vejen for, at andre store danske virksomheder, der indgik forlig og betalte, fordi de have ageret på samme måde under FN's handelsembargo mod Irak i årene 2000 og 2002, kan få penge tilbage.

- Dommen betyder formentlig, at andre danske virksomheder som Novo og Grundfos vil kunne få nogle af de penge tilbage som de betalte ved et frivilligt forlig.

- Jeg ved, at flere af de virksomheder, der indgik forlig har en klausul om, at de kan genåbne sagen, siger Christian Haar.

Han afviser, at der var noget ulovligt i handlen med det irakiske styre, men at hele miseren opstod på grund af en fejl i FN's program mad for olie.

- Det var Iraks egne penge, der stod hos FN i New York. En fejl i programmet gjorde, at irakerne ikke kunne få penge til at betale irakerne lønninger.

- Derfor var de ti procent, vi betalte gennem en agent til det irakiske styre en måde for dem, at få penge på.

- Det var en fejl som blev erkendt af den danske ambassade, men som alle andre - også de danske myndigheder - lukkede øjnene for, siger Christian Haar.

Han tilføjer, at de mere end 2000 firmer i hele verden, der handlede med det irakiske styre gjorde det på samme måde.

Christian Haar vil sammen med sine advokater nu kigge dommen efter i sømmene, blandt andet for at se nærmere på bagmandspolitiets egeren i sagen.

- De har brugt ord som bestikkelse og korruption. Det har ikke været særlig rart at blive hængt ud i pressen på den måde, siger Christian Haar.

/ritzau/

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik