Ex-håndboldspiller forsvundet fra kæmpe skatteregning

SKAT efterlyser nu den fallerede rigmand Ole Alstrup Madsen

  • (Foto: ekstrabladet.dk)
« Forrige
(Foto: ekstrabladet.dk)
1 af 2
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Den tidligere professionelle håndboldspiller og bankmand Ole Alstrup Madsen er tilsyneladende stukket af fra skatteregning i millionklassen.

I hvertfald efterlyser Skattecenter København den 59-årige konkursramte rigmand, som sidst havde adresse på Strandvejen i Ålsgårde.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Læs også: Ex-håndspillers gård på tvang

I 2006 købte Ole Astrup Madsen lystejendommen Danstruplund ud til Esrum Sø for intet mindre end 37 millioner kroner. Nu godt seks år efter ser situationen helt anderledes ud for erhvervsmanden, som startede som håndboldspiller, og i en periode spillede på landsholdet.

Herregården er forlængst solgt på tvangsauktion med et større tocifret milliontab for kreditorerne, og nu er også skattevæsenet repræsenteret ved Skattecenter København ude efter investoren.

Således har Skat efterlyst Ole Astrup Madsen i Statstidende i sin egenskab af direktør og ejer af anpartsselskabet Holding Joker, og indkaldt ham til at møde i Skifteretten i Helsingør torsdag, hvor der vil blive indgivet en konkursbegæring med selskabet.

Skattegæld på over halv million kr.
- Indkaldelsen forkyndes i Statstidende, da anden form for forkyndelse ikke har været mulig, lyder det fra Skifteretten i Helsingør.

Selskabets seneste adresse var en strandvejsvilla på en adresse på Nordre Strandvej direkte ud til vandet, som dog i dag er sat til salg for lidt under syv millioner kroner.

Hvor stor skats tilgodehavender er, fremgår ikke af meddelelsen i Statstidende, men det fremgår Holding Joker Aps' seneste offentliggjorte regnskab for 2010 - som Frederiksborg Amts Avis har gennemgået - at skattegælden var på over en halv million, og selskabet havde kortsigtede gældsforpligtelser for 24,6 millioner kroner. Selskabets revisor tog da også forbehold for den fremtidige drift.

Ole Astrup Madsen blev allerede i 2009 erklæret personlig konkurs.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik