Persondata politik

To direktører udleveret til Tyskland

Tæt på den internationale CO2-svindel mistænkes to danskere for hvidvaskning til 1 mia. kr. De to, Hussain Iftakhar Khan og Carsten Robert Jensen, nægter sig skyldige

  • Tæt på en af verdens største sager om organiseret økonomisk kriminalitet, svindelen med CO2-kvoter, har der tilsyneladende fundet en omfattende hvidvaskning sted via de såkaldte skyggebanker eller betalingsplatforme. /Foto: Colourbox)
Tæt på en af verdens største sager om organiseret økonomisk kriminalitet, svindelen med CO2-kvoter, har der tilsyneladende fundet en omfattende hvidvaskning sted via de såkaldte skyggebanker eller betalingsplatforme. /Foto: Colourbox)
1 af 1
 

To danske direktører er i al stilhed blevet udleveret til Tyskland. De to mistænkes for hvidvaskning til omkring 1 mia. kr. via en række såkaldte skyggebanker. Begge er i dag varetægtsfængslet syd for grænsen.

Den ene direktør Hussain Iftakhar Khan, der er dansk statsborger og ellers bosiddende i Herlev, lod sig i slutningen af juni udlevere til Tyskland i et forsøg på at overbevise de tyske myndigheder om, at han er uskyldig i de rejste sigtelser.

Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at Khan var optaget i det skandaleramte danske kvoteregister som handler af de omstridte CO2-kvoter, men hans hovedaktivitet foregik tilsyneladende i de såkaldte skyggebanker, der internationalt er kendt som betalingsplatforme eller payment platforms.

Læs også:

Se også: Dansk kvote-svindler i luksus i Dubai

Den anden direktør, ejendomsmægler Carsten Robert Jensen, Rødekro, indbragte spørgsmålet om den administrative udlevering for Københavns byret, der den 6. juli godkendte Justitsministeriets beslutning, hvorefter Carsten Robert Jensen dagen efter gik med til at lade sig fragte til Tyskland uden at indbringe afgørelsen for Østre Landsret.

Carsten Robert Jensen er ikke med i det danke kvoteregister, men har i flere tilfælde arbejdet tæt sammen med andre kvotehandlere ligesom hans hovedbeskæftigelse tilsyneladende også har været deltagelse i skyggebanker.

Ekstra Bladet har tidligere afsløret en lang liste over skyggebanker tæt på CO2-svindelen. Ifølge ekstrabladet.dks oplysninger er bl.a. skyggebankerne Swebline AB, Swebline AS, Express Office A/B og Etrade Factoring inddraget i den store tyske svindelsag.

I en skyggebank kan der foregå pengetransaktioner uden at myndighederne har mulighed for at se eller kontrollere, hvad der foregår. Licens til en skyggebank kan f.eks. gives i Sverige eller New Zealand. Efter de hemmelige transaktioner i skyggebankerne føres der konto i et såkaldt seriøst pengeinstitut, som f.eks. Jyske Bank, Nordea eller Nordjyske Bank.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik