Persondata politik

Dine Penge

Rotter invaderer to kvinders lejlighed

Københavns kommune giver påbud til ejendommen om at få ordnet rotte-sagen

  • I en måned har to unge kvinder på Amager måtte leve med rotter i deres lejlighed. Her er en fanget på køkkengulvet. Nu får Alm Brand et påbud, og det er skadedirektør Brian Wahl Olsen enig i. - Det skal udbedres, og jeg mener ikke vi kan bebrejdes noget i denne sag, siger direktøren. (Foto: Privat)
I en måned har to unge kvinder på Amager måtte leve med rotter i deres lejlighed. Her er en fanget på køkkengulvet. Nu får Alm Brand et påbud, og det er skadedirektør Brian Wahl Olsen enig i. - Det skal udbedres, og jeg mener ikke vi kan bebrejdes noget i denne sag, siger direktøren. (Foto: Privat)
1 af 1
 

En langstrakt og klumpet sag om et rotteangreb på adressen Tycho Brahes Alle 10 på Amager finder nu omsider sin løsning.

To kvinder er blevet syge i deres stuelejlighed af rotterne, og der har indtil nu været stor forvirring om det ene og andet.

Skadedirektør Brian Wahl Olsen fra Alm. Brand er derfor personligt gået ind i sagen, og slår fast, at forsikringsselskabets entreprenør udbedrer de sidste skader i ejendommen på torsdag i den kommende uge for at komme rotterne til livs.

Det sker samtidig med, at ejendommen på mandag vil modtage et påbud om at færdiggøre og udbedre skaderne.

- Jeg er helt enig i det, siger skadedirektøren for Alm. Brand, men der gik for lang tid inden vi besked om, at noget var helt galt.

- Selv om kvinderne ikke er forsikret hos os, har vi også forsøgt at hjælpe dem med rengøringen, men de skulle have henvendt sig for lang tid siden til deres eget forsikringsselskab for at blive genhuset.

Noget af det værste

- Det er noget af det værste jeg nogensinde har oplevet, siger miljøkontrollør Lars Bjerg, der er rottefænger og skadedyrsbekæmper for Københavns kommune.

Lars Bjerg står midt i den forfærdelige sag om rotter, der er trængt op fra kælderen og op i en stuelejlighed, hvor de har invaderet lejligheden og gjort de to kvindelige beboere syge.

Miljøkontrolløren oplyser, at man i ejendommen Tycho Brages Alle 10 på Amager har fundet syv kloakbrud på hovedledningen og to brud på en nedlagt kloak fra et gårdtoilet.

Lejlighedens to kvindelige beboere fortæller:

- Den 25. maj i år opdagede vi, at der var rotter i vores køkkenskabe, og vi tog fat på Københavns Kommune. Halvanden måned inden vi opdagede dem, var der i kælderen en rotte, som blev fanget . Vi fik at vide, at Københavns kommune ville sende ejendomsadministrationen et brev, hvor en kort frist blev givet for at ordne problemet, siger Stina Schøn.

- Der blev ikke lavet nogen udbedring, og det medførte, at rotterne på det tidpunkt havde formeret sig og fået gnavet sig op til vores køkken. De kom ud flere steder fra vores køkkenskabe og har både været i køkkenet og vores stue.

- I to en halv uge er der blevet fanget ca. 30 rotter, hvor vi samtidig har boet i lejligheden, men selvfølgelige ikke kunne bruge køkkenet af hensyn til bakterier. Fornylig blev jeg dårlig med influenza-lignende symptomer, så jeg kontaktede lægen for at blive undersøgt, siger Stina Schøn.

Bakterie i kroppen

- Det viste sig, at jeg havde en bakterie i kroppen, og jeg blev sendt til indlæggelse på Amager hospital for at få taget yderligere prøver. Min veninde kom med til et tjek samme dag, da hun ca en uge forinden havde samme symptomer. Begge prøver viste, at vi havde infektion i kroppen, og det betød, at vi begge røg på penicillin.

- Vi ved, at projektet med at stoppe de huller/rør, hvor rotterne kommer fra er blevet udskudt to gange efter uenighed mellem Alm. Brand og ejendomsadministrationen. Forsinkelserne har gjort, at rotterne har spredt sig, og de stadig kan risikere at komme op i vores køkken.

- Vi er glade for, at den sidste skade nu også bliver ordnet, siger Stina Schøn ekstrabladet.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik