Sådan tjener du på skattereform

Der er penge at hente på at udskyde dele af din løn til 2013, hvis du tjener mellem 389.000 og 421.000 kroner.

  • Foto: Jesper Stormly Hansen
Foto: Jesper Stormly Hansen
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Kan du få din virksomhed med på idéen, så åbner skattereformen for en fidus. Hvis folk, der tjener mellem 389.000 og 421.000 kroner, udskyder dele af deres løn til næste år, slipper de billigere i skat

Det viser beregninger, som Jyllands-Posten har foretaget, og som bekræftes af revisionsselskabet BDO.

Forklaringen er, at regeringen sammen med Venstre og Konservative som en del af skattereformen hæver topskattegrænsen fra næste år.

Det indebærer, at hvis man har en årsløn, der ligger mellem den gamle og den nye topskattegrænse, så vil man kunne udnytte det ekstra topskattefradrag allerede i år ved at udskyde dele af sin løn.

Læs også: Se også: SEB-chef: Skattereform stjæler fra børneværelserne SEB-chef: Skattereform stjæler fra børneværelserne

For almindelige lønmodtagere kræver det, at man kan få sin arbejdsgiver med på idéen. For selvstændige er det mere simpelt, fordi de i høj grad selv styrer, hvor meget og hvornår de udbetaler løn til sig selv.

Som lønmodtager kan det være oplagt at gøre brug af muligheden, hvis man har udsigt til en julebonus. Med en årsløn på 390.000 kroner og en julebonus på 20.000 kroner kan man spare 3.000 kroner ved at udskyde bonussen til efter nytår.

- Men her skal man vide, at hvis bonussen først er udbetalt, så kan man ikke rulle den tilbage igen for at slippe billigere i skat.

- Så kommer man i hvert fald ind i gråzone, som det er tvivlsomt, om Skat vil acceptere, siger seniorskatterådgiver Henning Boye Hansen fra BDO til Jyllands-Posten.

Ved den seneste skattereform fra 2009 udskød mange danskere løn for at høste en gevinst.

Det endte med at koste staten en indtægt på omkring en milliard kroner, at mange danskere flyttede løn fra før til efter nytår.

Dengang var fidusen endnu større, fordi man sænkede selve skattesatsen med 7,3 procent. Nu hæver regeringen grænsen for, hvornår man skal betale topskat.

/ritzau/

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik