Sådan tackler du banken

Banker er som børn - de presser og presser, indtil du sætter grænsen, skriver ekstrabladet.dk's økonomiekspert

  • Bankerne sætter dagsordenen, og de fleste kunder finder sig i det. Vågn op og sæt grænsen for, hvordan du vil behandles, lyder opsangen fra ekstrabladet.dk's økonomiekspert, Lone Eriksen. (Foto: Colourbox)
Bankerne sætter dagsordenen, og de fleste kunder finder sig i det. Vågn op og sæt grænsen for, hvordan du vil behandles, lyder opsangen fra ekstrabladet.dk's økonomiekspert, Lone Eriksen. (Foto: Colourbox)
1 af 1

Seneste i Forbrug

Hent flere
 

Følgende scenarie udspiller sig for nylig i en filial i en større dansk bank:

Peter har 15.000 i kontanter og beslutter sig for at gå ned i den nærmeste bankfilial for at lave en opsparingskonto og sætte pengene ind på den. Peter er ikke kunde i banken.

Han henvender sig ved skranken og siger: 'Jeg vil gerne oprette en konto og sætte 15.000 kroner ind på kontoen.'

Bankrådgiveren: 'Det kan ikke lade sig gøre, vi vil helst have hele dit engagement.'

Peter: 'Hvorfor kan det ikke lade sig gøre at oprette én konto?'

Bankrådgiveren: 'Fordi vi gerne vil give dig den bedste rådgivning, og det kan vi kun, når vi har hele dit engagement.'

Der foregår en dialog hen over skranken, som efterhånden udvikler sig til en diskussion, fordi Peter insisterer på at få én konto.

Bankrådgiveren siger så: 'O.k., du kan få en konto og sætte dine 15.000 kroner ind, men vi skal have din lønseddel, årsopgørelse fra skat og dit budget.'

Nu bliver Peter gal og siger: 'Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor banken skal have min lønseddel, årsopgørelse og budget for at oprette en konto.'

Se også: Banker klemmer kunderne

Bankrådgiveren forsøger igen med, at det er en nødvendighed for at kunne give den bedste rådgivning. Det argument kan Peter slet ikke forholde sig til og fastholder, at han bare skal have en konto, hvor han kan 15.000 kroner ind.

Det lykkes langt om længe at få kontoen og få indsat pengene.

Har du magten - eller har banken?
Jeg har arbejdet sammen med Peter gennem en periode om et fælles projekt. Peter har en humanistisk uddannelse og er en pæn og ordentlig mand, der er gift og har to børn. Peter har aldrig tænkt, at man kunne gøre andet end det, bankerne forlangte. Efter vores samarbejde er Peter blevet opmærksom på, at han ikke bare skal parere ordre, men forholde sig til det, der bliver meldt ud, og undersøge med sig selv, om han synes, det er rimeligt.

Se også: Er du bange for din bankrådgiver?

Ovennævnte er et stjerneeksempel på, hvad det er, der foregår i den danske banksektor - og det udvikler sig dag for dag. Bankerne behandler kunderne, som om de har den totale magt over kunderne, og er der kunder, der ikke vil finde sig i det, kommer det som en stor overraskelse for bankerne. Bankerne har ikke forestillingsevnen til at se, at der kan være andre sandheder end deres egen.

I Peters tilfælde er det Peter, der står med 'magten', da han ikke skylder banken noget og egentlig bare gerne vil købe et af deres produkter. Desværre for banken er han også i stand til at forholde sig kritisk til den dialog, der udvikler sig.

Hvorfor sker de her ting?

Se også: Vil du droppe dit lån - så er det nu

Sæt selv grænsen
Det er med banker, som det er med børn - er der ingen, der sætter grænser, bliver de ved med at søge dem, indtil der er nogen, der reagerer og sætte en grænse. Og der er stort set ingen, der i øjeblikket sætter grænser, så derfor bliver det ved med at udvikle sig i negativ retning - for kunderne.

Selvom du skylder banken penge, skal du ikke finde dig i at blive dårligt behandlet. Set fra mit perspektiv er det bankens ansvar, at du sidder med de lån, du gør, da de på et tidspunkt har fundet dig kreditværdig og bevilget dig lånet.

Vågn nu op. Tag ansvar og sig fra - og bliv enig med dig selv om, hvad du vil acceptere fra din bank.

Indtil du gør det, er det banken, der bestemmer over dig, og du er den passive deltager i det forhold.

Hent 8 tip til dit møde med bankrådgiveren på styrpaapenge.dk.

Ekstra Bladets ekspert i privatøkonomi

Lone Eriksen rådgiver til daglig private og iværksættere om økonomi og forretningsudvikling i sit eget firma, Styr på Penge.

Hun er uddannet i en bank og har arbejdet i filialnettet i 14 år, hvorefter hun i 7 år var uddannelseskonsulent og projektleder i BG Bank. Samtidig tog hun en uddannelse indenfor NLP.

Fra 2001 til 2007 var Lone Eriksen selvstændig coach, underviser og rådgiver, hvor hun arbejdede med lederudvikling, personlig udvikling og var mentor for mennesker, der af den ene eller den anden grund skulle finde nyt job. Desuden har hun været ansat hos EDC mæglerne som aut. vurderingskvinde og låneformidler for BRF kredit.

Lone er gift på 29. år og er mor til 2 drenge på 24 og 20 år.

Lone blev selvstændig rådgiver for private, da den såkaldte finanskrise startede, og hun blev en af dem, der skulle formidle kreditforeninger og bankers brutale omskiften over for den almindelige kunde. Fra den ene dag til den anden var det pludseligt umuligt at få hjælp til sin økonomi som privatperson.

Som privatrådgiver har hun opdaget, at det der fylder mest i danskernes bevidsthed er alt det, som de ikke får del i. Derfor er hendes fokus på den mentale økonomi – altså det, du tænker og føler om penge og økonomi.

Lone giver dig gode råd til, hvordan du kan komme videre i dit liv når det drejer sig om penge og økonomi.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik