Persondata politik

Her er de billigste banklån

Spar over en halv million kroner ved at vælge den rigtige bank

  • Der er mange penge at spare, hvis du bare styrer hen til det billigste lån. (Foto: Colourbox)
Der er mange penge at spare, hvis du bare styrer hen til det billigste lån. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Der kan være tusinder af kroner at spare, hvis du vælger den rigtige bank.

Faktisk helt op til 634.134 kroner over 15 år, hvis du eksempelvis skal låne en halv million til en bolig hos Lægernes Pensionsselskab frem for Salling Bank.

I sidstnævnte bank vil den samlede regning løbe op på lige over 1,2 millioner kroner, mens den i Lægernes Pensionskasse lander på lige under 600.000 kroner.

Det viser en opgørelse, kup! har lavet i samarbejde med bankportalen Mybanker.dk.

- Renten betyder virkelig meget, når der er tale om et boliglån over så mange år. Bare en enkelt procent kan gøre en kæmpe forskel når løbetiden er lang, siger Morten Westergaard, partner i Mybanker.dk.

Klik her og læs, hvad Vicki Berlin sparede ved at skifte bank.

Ny øse
Hvis ikke du er så heldig at være en del af Lægernes Pensionskasse, så er der også andre muligheder i de etablerede banker i form af forskellige prioritetslån. Eksempelvis har Nordea, Danske Bank og Sparbank lån, der er forholdsvis billige.

Klik her og se, hvor du kan finde de billigste boliglån.

Men det er ikke kun på boliglån, at forskellen er stor. Skal du låne til en ny bil, er der også markante forskelle.

Et lån på 200.00 kroner betalt tilbage over fem år er også billigst hos Lægernes Pensionsbank med en samlet pris på 241.860 kroner.

Klik her og se, hvor du kan finde de billigste billån.

Klik her og læs bankekspertens råd.

God investering
Dyrest er Vestfyns Bank, hvor prisen ligger på 300.660 kroner.

Altså en prisforskel på næsten 60.000 kroner.

- Det kan være en virkelig god investering at bruge nogle timer på at finde en billigere bank. besparelsen kan være på flere tusinder kroner og i nogle tilfælde flere hundredtusinder kroner, siger Morten Westergaard.

Også på forbrugslån er der penge at spare, om end beløbene er lidt mindre. Som det fremgår af skemaet, som er placeret på side seks, så kan den samlede afbetaling på et 50.000 kroners lån, som betales tilbage over to år, lande på mellem 54.215 kroner og 62.368 kroner.

Klik her og læs, hvad Salling Bank synes om at være den dyreste bank for boliglån.

Klik her og læs, hvad Vestfyens Bank synes om at være den dyreste bank for billån.

Sådan gjorde vi:

Ekstra Bladet har i samarbejde med boligportalen Mybanker.dk set på, hvor meget det koster at tage et forbrugslån, et boliglån samt et billån. Beløb og løbetid fremgår af grafikkerne.

Beregningerne tager højde for alle omkostninger i forbindelse med lånet og derefter har vi beregnet den månedlige ydelse (månedlig sats) samt den samlede ydelse (samlet tilbagebetaling), som du ender med at betale, når lånet er afviklet.

En del af bankerne har et rentespænd afhængig af, hvad kunden får forhandlet sig til og kundens økonomiske forhold.

I tilfælde at et rentespænd har vi taget afsæt den dyreste mulige pris på lånet: Dermed viser listen, hvad kunderne risikerer at betale. Det betyder også, at de banker, som tilbyder en fast lav pris til alle kunder, ligger højest på listen. Derimod straffes banker, der gør stor forskel på kunderne.

Gode råd til bankskifte
Tjek mindst en gang om året, om det betaler sig for dig at skifte bank. Det skifter hele tiden og forskellene fra bank til bank er enorme.

mybanker.dk kan du indtaste dine egne oplysninger og se, hvad der bedst betaler sig for dig.

Du kan kontakte skiftbank.dk, som så gennemgår alle dine forhold og hjælper dig med, om det betaler sig for dig at skifte bank.

Er du en ’dårlig’ bankkunde, som f.eks. skylder mere, end dit hus er værd, betaler det sig ikke altid at skifte bank. En ny bank vil se meget kritisk på dig.

Kilde: Skiftbank.dk og Mybanker.dk

Gode råd til forbrugslån
Den letteste vej til lidt flere penge mellem hænderne er et forbrugslån. Da banken ikke har noget pant, er det også det dyreste lån. Her er lidt gode råd, hvis du overvejer at optage et forbrugslån:

Få en gennemgang af din økonom, før du optager et forbrugslån. Mange er alt for optimistiske, hvad angår deres økonomi.

Brug så vidt muligt din bank , hvis du står og skal optage et lån til ferien eller en uforudset omkostning. Oftest kan du komme langt ned i omkostninger ved en god snak med din bankrådgiver.

Får du et nej til at optage et forbrugslån hos en bank, så skal du ikke fare ud og optage et lån et andet sted. Det er ofte for risikabelt.

Hold dig langt væk fra sms-lån og vær skeptisk i forhold til de hurtigtlån og konti, som butikkerne udbyder.

Undersøg markedet grundigt, før du optager et lån. Tjek ÅOP, som er en samlet betegnelse for renter og gebyrer og tjek den samlede tilbagebetaling. Du kan undersøge priser hos Mybanker.dk og Pengepriser.dk.

Kilde: Forbrugerrådet og skift-bank.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik