Persondata politik

Nykredit-bosser kan hæve 62 mio.

Tre direktører i Nykredit inklusiv topboss Peter Engberg Jensen fylder 60 næste år og kan dermed frivilligt gå på pension med i alt 62 mio. kr. i lommen.

1 af 1
 

Hele tre direktører i den danske finansmastodont Nykredit fylder 60 i 2013. Men ud over, at der sandsynligvis skal afholdes en hel del skåltaler, så kan fødselsdagene også blive en dyr fornøjelse for finanskæmpen.

For de tre finansbosser med topchef Peter Engberg Jensen i spidsen har nemlig alle en klausul i deres kontrakt, der betyder, at de frivilligt kan forlade banken og gå på pension, når de runder det skarpe hjørne.

Med sig kan de tage godt 62 mio. kr., da alle tre har ret til at hæve 65 procent af deres årsløn i fra det øjeblik de siger farvel til Nykredit og fem år frem.

Og mens topboss Peter Engberg takket være en årsløn på 8,2 mio. kr. kan hæve lidt over 26 mio. kr., kan de to øvrige direktører Karsten Knudsen og Per Ladegaard hver især fylde kufferten med næsten 18 mio. kr.

Det fremgår af Nykredits seneste årsregnskab.

Læs også:

Se også: Bank-skurkens fede fidus

Ud over problemerne omkring det økonomiske aspekt udgør de aldrende finansbosser alder også et problem for Nykredit, der reelt ikke har afløsere klar på hånden.

De 62 mio. kr. som de tre herrer kan tage med sig på pension er især bemærkelsesværdige, da Peter Engberg Jensen og bankdirektør Karsten Knudsen, der er chef for Nykredits bankforretning, sammen var blandt hovedarkitekerne for koncernens opkøb af Forstædernes Bank.

Læs også:

Se også: Danskere taber milliarder på bankkrak

Et forfærdeligt opkøb, hvor skeletterne hele tiden væltede ud af skabet takket være forstadsbankens utallige dårlige kunder.

ekstrabladet.dk arbejder på at få en kommentar fra Nykredit og ikke mindst de tre direktører. Det har indtil videre ikke været muligt at træffe hverken Peter Engberg Jensen eller Karsten Knudsen.

Hos Nykredit understreger kommunikationschef Nels Pedersen, at de tre direktører ikke har yderligere pensioner eller bonusser.

- Vi er ikke børsnoteret og gør tingene på en lidt anden måde. Derfor betales der ikke løbende ind på en særlig pension. Vi er meget gennemsigtige på området, og mener det foregår på den mest hensigtsmæssige måde, siger han.



Hjælp os med at stoppe de grådige banker og vind et uvildigt serviceeftersyn af din egen økonomi. Fortæl din historie om en horribel oplevelse med din bank. Når du står frem med din historie, er du med i vores konkurrence om et serviceeftersyn af din egen økonomi. Vinderen får en dag med skarp rådgivning fra to af landets førende eksperter i privatøkonomi. Tip din historie på sms 1224 (alm. takst). Mail: bank@eb.dk - Facebook: facebook.com/bankdinbank

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik