Persondata politik

Masser af bank til bankerne

Uppercuts og dybe nyrestød. Danskerne har i den grad haft dårlige oplevelser med deres banker, og de er villige til at dele det med hinanden.

  • Foto: Ekstra Bladet Collage
Foto: Ekstra Bladet Collage
1 af 1
 

Det er status efter, at Ekstra Bladet i går søsatte den storstilede kampagne: ’Bank din bank’. På avisens Facebook-side har mere end 600 allerede valgt at følge kampagnen ved at synes godt om siden, og kommentarerne er strømmet ind gennem det seneste døgn med dårlige oplevelser. Eller som Louise Lindhardt skriver på siden.

- Min bank har på 2 år hævet mine renter så det betyder, at mine ydelser er steget med kr. 2.685,00 pr. måned

- Jeg er meget økonomisk bevidst, og skruer ofte ned for mine private udgifter, finder billigere forsikringer m.m., alt i mens banken rager de penge til sig, som jeg selv forsøger at spare!!, fortsætter hun.

I dag gik Danske Bank i Berlingske, hvor Tonny Thierry Andersen, bankdirektør for Danmark, i en kronik forklarer, hvad baggrunden er for rentestigningerne. Den kommentar har læserne på Facebook også haft mulighed for at læse og kommenterer, og Ekstra Bladets erhvervsredaktør, Morten Johnsen, opfordrer folk til at fortsætte ad samme spor.

- Bankerne har i den grad levet på, at skatteborgerne gennem staten har været villige til at hjælpe dem. Men takken er tilsyneladende højere gebyrer og stigende renter.

- Vi vil fortælle de historier, som betyder noget for almindelige danskeres privatøkonomi, og vi opfordrer derfor alle til at henvende sig til os enten pr. mail eller ved at fortælle deres historie på vores Facebook-side, siger Morten Johnsen.

Vil du læse om danskernes bankoplevelser, kan du gå ind på: Facebook.com/bankdinbank

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik