Persondata politik

Når dankortet bliver glødende

Det er både godt og skidt, når vi glædeligt svinger dankortet i den ene butik efter den anden, mener ekstrabladet.dk's ekspert i privatøkonomi

  • Det er så nemt bare at køre kortet igennem og sige 'på beløbet'. men lægger du egentlig mærke til, hvad beløbet er? Og ikke mindst hvad beløbet, der er tilbage på din konto, er? (Foto: Jens Dige/Polfoto)
Det er så nemt bare at køre kortet igennem og sige 'på beløbet'. men lægger du egentlig mærke til, hvad beløbet er? Og ikke mindst hvad beløbet, der er tilbage på din konto, er? (Foto: Jens Dige/Polfoto)
1 af 1
 

Nets har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at der er en stigning i dankortbetalinger fra juni 2011 til juni 2012 med 4,4 millioner til i alt 83,3 millioner dankortbetalinger.

Det betyder selvfølgelig, at forbruget også er stigende - fra 26,1 milliarder i juni 2011 til 27,3 milliarder i juni 2012.

Det vil af nogle eksperter kunne udlægges som om, at vi er på vej ud af krisen, og at danskerne igen har fået mod på at bruge penge. Af andre eksperter kan det udlægges som om, at danskerne er uansvarlige og bare bruger løs af pengene uden at bekymre sig om det, der kan ske i fremtiden - men som vi ikke ved noget om.

Se også: 5 tip til at få styr på økonomien

Det ene kan være lige så rigtigt som det andet - alt afhængig af, hvilke øjne der ser, og hvilken 'sandhed' de hviler på.

Penge er lig med energi
Penge er tænkt som et middel til udveksling af ydelser. Når du stopper med at sende penge i cirkulation, stoppes der også for udveksling af ydelser. Denne prop, der bliver sat i cirkulationen af penge, betyder, at al udvikling stopper. Det er jo det, vi har set de sidste år, hvor der i alle verdenshjørner er blevet råbt finanskrise. Finanskrise er for regeringer og banker, men jo flere gange der bliver råbt finanskrise - jo mere sandt bliver det. Frygten får magten - og vi stopper med at bruge vores penge.

Penge er energi, der cirkulerer mellem mennesker, og denne cirkulation kan kun stoppes i en kortere periode. Alle levende væsener har en trang til at udvikle sig, og penge er et middel til at gennemføre den udvikling. På et tidspunkt bliver behovet så stort, at uanset diverse eksperters frygtscenarier begynder vi at bruge penge igen - med det formål at udvikle os.

Se også: Korttyvene står klar på ferien

Det var den positive side af den stigende omsætning i dankorttransaktionerne og beløbet.

Den negative side af den stigende omsætning kan være, at pengene bliver brugt uden omtanke.

Altid 'på beløbet'
Et stigende antal dankorttransaktioner kan tolkes som om, at flere betalinger også med mindre beløb bliver gennemført på terminalen. Konsekvensen af det er, at der bliver mindre og mindre kontanter i pungen hos danskerne, og de to hyppigste ord, der bliver sagt, er 'På beløbet'.

Jeg har i den seneste tid oplevet flere og flere, som giver udtryk for, at de ikke har ret mange penge til rådighed, når de har betalt deres faste udgifter. Ved en nærmere analyse af deres økonomi viser det sig, at de har mellem 30 og 50 procent mere til forbrug, end de var klar over.

Se også: Sådan finder du 1000 kroner i budgettet

For en helt konkret familie, hvis økonomi jeg har undersøgt, drejede det sig om 4.000 kroner om måneden. 4.000 kroner, som bare forsvandt ud i den blå luft - uden at de vidste, hvad de blev brugt til.

Kortet tager kontrollen
Den oplysning er i sig selv en grim overraskelse for ordentlige og ansvarlige mennesker, som egentlig synes, at de har styr på deres liv. Men for dette par som for mange andre er kontrollen med økonomien forsvundet sammen med stigende friværdier og indførelse af flere og flere betalingskort.

At stå med 1.000 kroner i hånden og at skulle til at betale med den, giver flere tanker, følelser og refleksioner over det forestående køb, end hvis du kører kortet igennem og siger 'på beløbet'. I mange tilfælde har du glemt, hvor stort/lille beløbet er, inden du er gået ud af forretningen.

Se også: Derfor hænger du i gældstrædemøllen

En kunde sagde til mig for nylig:

- Når jeg har kørt kortet igennem, tænker jeg: 'De glemmer at trække pengene på min konto' - men det endnu ikke sket.

At bruge penge er godt - det er godt for dig, for dem, der gerne vil sælge, for samfundet - men at bruge penge bevidstløst er ikke godt for nogen.

Få gode råd til at få styr på dit kort og din økonomi på styrpaapenge.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik