Persondata politik

Jo, du har ret Bedste: Alting BLIVER dyrere

Nogle varekategorier er steget exceptionelt meget, men hvad er det der gør, at priserne hele tiden skyder i vejret?

  • Det er blevet dyrere at fylde indkøbsvognen, men til gengæld er det blevet billigere at shoppe tøj. (Foto: Colourbox)
Det er blevet dyrere at fylde indkøbsvognen, men til gengæld er det blevet billigere at shoppe tøj. (Foto: Colourbox)
1 af 1
 

Det er blevet dyrere at være dansker: Priserne på forbrugsvarer er i gennemsnit steget 23 procent og det er især bolig, fødevarer og transport som driver prisen i vejret.

Topscoreren i pris-højdespring er kategorien bolig, hvor 00'ernes boligboble kombineret med stigende oliepriser har blæst udgifterne til husleje, el, vand og varme op med 33 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Men det er også blevet væsentligt dyrere at få noget at spise i sit overbelånte hjem, for priserne på fødevarer er steget med 27 procent. Prøver man at drikke de økonomiske sorger væk, så koster det 27 procent mere end i 2002.

Se på skemaet i bunden, hvad der er steget mindst og mest i pris.

Men hvorfor er fødevarepriserne steget så meget mere end for eksempel prisen på tøj?

- Dels hænger det sammen med, at der er blevet indført en hel del afgifter, og dels så er det på grund af, at de internationale priser på råvarer som korn og kød er stigende. Efterspørgslen er blevet højere, fordi vi er flere mennesker og fordi levestandarden i flere økonomier er steget, så de simpelthen har råd til at købe mere mad, siger Lone Kjærgard, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, der har lavet prissammenligningen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Se også: Fødevarepriser er skudt i vejret

Mens priserne på dagligvarer og bolig er steget, så er der også ting som er blevet væsentligt billigere de sidste 10 år. Tøj er for eksempel blevet seks procent billigere, og hele kategorien Tøj og Sko er samlet kun steget 1 procent i pris.

- Der hvor prisen er faldet, er der tale om kategorier, hvor man har fået nogle gevinster ud af globalisering. Det gælder for eksempel tøj, som kan blive produceret helt ekstremt billigt i de lande, som er på vej op, siger Lone Kjærgaard cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Lønninger trækker prisen op
Selv om priserne generelt er steget, kan man dog glæde sig over, at lønningerne i gennemsnit er fulgt med: Trods reallønsnedgang de sidste to år, så er gennemsnitslønnen igennem de 10 år steget med 35-40 procent.

Det kan også ses på priserne.

- Noget af de kategorier, som ligger højt i prisstigning, er netop kategorier, som har en høj grad af afhængighed af dansk arbejdskraft, som for eksempel hoteller og resturanter. Der har man ikke på samme måde kunne få gavn af globaliseringen, siger Lone Kjærgaard til ekstrabladet.dk.

Så meget er priserne steget:

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik