Arla efter Ikea-censur: Vi bruger stadig damer

Den danske mejerigigant Arla har ingen planer om at bortcensurere kvinderne for at tækkes de arabiske lande

  • (Foto: Arla reklame 2002)
« Forrige
(Foto: Arla reklame 2002)
1 af 2
Næste »

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Et opstillet billede af en pyjamasklædt kvinde i et Ikea-katalog er åbenbart faldet saudiaraberne så meget for brystet, at kvinden er klippet ud i den arabiske udgave af kataloget.

Nu slår store, danske virksomheder fast, at de ingen planer har om en lignende form for censur, selv om kvinder generelt har en lavere status i det konservative kongedømme Saudi-Arabien.

Se også: Ikea klipper kvinder ud af arabisk katalog

Kvinder er velkomne
Hos Arla, som ikke tidligere har været blege for at anvende mere eller mindre afklædte kvinder i deres reklamer, har man ingen planer om at droppe damerne i markedsføringen.

- Der optræder regelmæssigt kvinder i vores markedsføringsmateriale i Saudi-Arabien, og vi har ikke oplevet, at noget materiale er blevet censureret af lokale myndigheder, uddyber pressechef i Arla, Theis Brøgger.

Heller ikke hos LEGO har man oplevet problemer med markedsføringen.

- Vi bruger akkurat de samme kataloger i Mellemøsten, som vi bruger herhjemme. Reklamerne er ikke anderledes eller censureret. Men vi bruger selvfølgelig også kun børn i vores reklamer. Det er nok anderledes, end hvis vi havde brugt voksne, tilføjer kommunikationschef hos LEGO Charlotte Simonsen.

Ikea: Underlig censur
Hos Ikea Danmark undrer man sig over den arabiske censur og understreger, at den er imod Ikeas overordnede politik.

- Hos os har vi en politik om hverken at diskriminere køn eller seksualitet. Så derfor er Saudi-Arabiens censur stik imod alt, hvad Ikea står for, siger marketing manager for den danske afdeling af Ikea, Teresia Palm.

Hun forklarer, at beslutningen om censuren er foretaget i den saudi-arabiske afdeling af Ikea - uden om Ikeas hovedkontor i Sverige.

- Det retoucherede katalog er kommet på gaden i Saudi-Arabien, så det kan vi ikke gøre så meget ved. Men vi kan sørge for, at den form for censur ikke sker fremover, understreger hun.

Men I har ikke tænkt jer at trække jer ud af Saudi-Arabien eller på anden måde sanktionere landet?

- Nej, det har vi ikke. Men vi vil sørge for, at det ikke sker igen, gentager marketing manageren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik