Persondata politik

Frygter P-kaos efter dom

Parkeringsdom åbner for konsekvensfri snyd med parkering, mener Center for Parkering. De vil have loven lavet om

  • Center for Parkering vil prøve at få lovgivningen ændret, så de kan få hjemmel til at give mere end én bøde pr parkeringsforseelse. (Foto: Jacob Ehrbahn)
Center for Parkering vil prøve at få lovgivningen ændret, så de kan få hjemmel til at give mere end én bøde pr parkeringsforseelse. (Foto: Jacob Ehrbahn)
1 af 1
 

Københavns Center for Parkering frygter parkeringskaos, efter Østre Landsret i dag har afgjort, at en bilist kun kan pålægges én parkeringsafgift pr. parkeringsforseelse.

Dommen forringer muligheden for at gribe ind over for notoriske parkeringssyndere, mener centerchef Anders Møller.

- Hvis man bare på den her måde kan stille sin bil på fortove og cykelstier til gene for alle andre trafikanter, fodgængere og cyklister, så har vi en udfordring må man sige, siger han til ekstrabladet.dk.

Se også: Østre Landsret-dom: Kun 1 afgift pr. ulovlig parkering

Center for Parkering tager afgørelsen fra Østre Landsret til efterretning og anerkender, at afgift nummer to er pålagt uretmæssigt og ikke har hjemmel i loven.

Det betyder, at den praksis med at give flere parkeringsbøder for samme ulovlige parkering, som centeret hidtil har haft, vil ophøre, bekræfter Anders Møller.



Kan ikke gribe ind
Da det alene er politiet, som har hjemmel til at fjerne en ulovlig parkeret bil, så parkeringsbøderne har hidtil være Center for Parkerings eneste sanktionsmulighed over for trafiksyndere, som parkerer ulovligt i længere tid,

- Vi mener, at lige præcis det, at man har den mulighed, havde en stor præventiv effekt og den er forsvundet med den her afgørelse. Det er nu ikke muligt for os at skride ind over for, hvis der er nogen, der vil begynde at spekulere i det her, siger Anders Møller.

Det kan blandt andet blive et problem i området tæt på Københavns Lufthavn, hvor en enkelt parkeringsbøde måske er billigere end at betale for langtidsparkering af bilen, mens man er tre uger på ferie.

Vil have loven ændret
Center for Parkering vil henvende sig til Justistministeriet, som færdselsloven hører under, for at få lovgivningen området ændret, så de får hjemmel til igen at give mere end én bøde pr. forseelse.

- Vi vil nu gå i dialog med Justitsministeriet og så må vi høre, hvad deres tanker om det her er, om det er noget, som de har tænkt sig at gøre noget ved, siger Anders Møller til ekstrabladet.dk.

Han afviser, at kommunen også vinker farvel til en lukrativ indtjeningsmulighed, når de ikke længere kan udskrive flerdoblede parkeringsafgifter for samme forseelse.

- Vi opkræver ikke parkeringsafgifter for at tjene penge, det er et middel til at sikre, at der bliver færre biler i København. Biler, som får mere end én afgift, udgør en forsvindende lille del af vores hverdag, så det er ikke et spørgsmål om, at vi skal tjene noget på det, siger Anders Møller til ekstrabladet.dk.

Se også: Ny dom giver gode ideer: Parker ulovligt og spar penge

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik