Persondata politik

Hvem får pengene, når I går fra hinanden?

5 økonomiske wake up-calls til husmoderøkonomien: Har du ikke sikret dig økonomisk, hvis du bliver skilt, kan det få store konsekvenser

1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Der er en tendens i unge veluddannede familier til, at kvinden i den periode, hvor børnene er små, går fra selvforsørgelse til forsørgelse - forstået på den måde, at hun passer børnene, og manden passer karrieren. Det er der efter min mening ikke noget galt i - det er sådan, de fleste af os, der var børn indtil sidst i 60'erne, også er vokset op.

Jeg er overbevist om, at i de ægteskaber/forhold har der været mange udmattende samtaler om for og imod, inden beslutningen er taget. Det har konsekvenser for begge parter, men i modsætning til for 50 år siden er der økonomiske konsekvenser, som parrene ikke altid er opmærksomme på.

Denne artikel handler om noget, som mange ægtepar i Danmark ikke får talt om, nemlig ægtepagter, og hvorfor det er vigtigt, at der bliver lavet en ægtepagt.

Se også: Du programmerer dig til at mangle penge

Som i alle andre forhold er det vigtigt at lave aftalerne om, hvordan man skal skilles, mens man er gode venner. Derfor skal disse beslutninger tages i tide, så I får et godt liv og en god livskvalitet nu og - hvis der skulle komme et tidspunkt, hvor I ikke længere skal være sammen - også på det tidspunkt.

Her får du fem økonomisk wake up-calls:

Wake up-call nr. 1.

Der SKAL laves en ægtepagt!

Hvad er en ægtepagt:

En ægtepagt er et dokument, advokaten udfærdiger på baggrund af jeres ønsker. Ægtepagten beskriver, hvordan I økonomisk bliver skilt.

Det er en god ide at lave en aftale om, hvordan I skal skilles, når/hvis I bliver uvenner - mens I er venner! Forhåbentlig bliver den aldrig aktuel - det er fuldstændig det samme som med en livsforsikring. Der indgår du et væddemål med forsikringsselskabet, om du dør eller ikke dør inden en bestemt alder.

Se også: Vi køber med følelserne

Med ægtepagten indgår du et væddemål, om du bliver skilt eller ikke skilt!

Nogle af de områder, I skal tage stilling til, når I laver en ægtepagt, er beskrevet nedenfor:

Wake up-call nr. 2

Formuefællesskab eller særeje?

Langt de fleste ægteskaber har formuefællesskaber: At have formuefællesskab betyder, at alt, hvad I bringer ind i ægteskabet, bliver fælleseje. De aktiver, som I hver især erhverver i løbet af ægteskabet, bliver også fælleseje.

Se også: 5 tip til at få styr på økonomien

Arver du f.eks. 500.000 kroner fra en rig onkel, bliver de penge en del af formuefællesskabet, medmindre din rige onkel har testamenteret arven til dig som særeje.

Kvinden skal være opmærksom på, at selvom hun arbejder hjemme i en længere periode, og det er manden, der tjener pengene, bliver det fælles formue - også hvis I skal skilles.

Når kvinden arbejder hjemme, giver hun manden større mulighed for at arbejde mere og hårdere og dermed også tjene mere, hvilket ikke var muligt, hvis kvinden også var i et karriere-job.

Derfor er I fælles om at tjene mandens løn! Det er ikke kun manden, der tjener penge i ægteskabet.

Wake up-call nr. 3:

Pensionsopsparing:

Har I mulighed for at begynde en opsparing, er den selvfølgelig en del af jeres fællesformue.

Hvad med mandens pensionsopsparing:

Se også: Derfor hænger du i gældstrædemøllen

Hvis I ikke har lavet ægtepagt, er mandens pensionsopsparing alene hans. Det betyder, at selvom kvinden 'bidrager' til hans pensionsopsparing, vil den i tilfælde af skilsmisse ikke blive delt mellem parret.

Har kvinden allerede en pensionsopsparing, er det selvfølgelig de samme forhold, der gør sig gældende, men kvindens pension bliver formentlig sat i bero.

Wake up-call nr. 4:

Hvordan er i stillet i forhold til gæld ved skilsmissen?

Har I hus/ejerlejlighed og dermed kreditforenings- og banklån, har begge underskrevet som debitorer på lånet, og dermed hæfter begge solidarisk for gælden for hinanden.

Hvad betyder det:

I hverdagen, hvor alt går godt, har det ingen betydning.

I tilfælde af skilsmisse kan det få følgende konsekvenser:

Se også: 2013: Så falder afdragshammeren

Eksempel 1:

Manden ønsker at blive boende i huset, men kan ikke blive godkendt af kreditforeningen til at være eneejer af huset.

Selvom kvinden flytter til en anden bolig og skal begynde et nyt liv, hæfter hun stadig for halvdelen af gælden - også selvom manden betaler terminen til tiden.

Betaler han ikke - og stadig bor i huset eller måske er flyttet - vil kreditforeningen/banken henvende sig til kvinden og bede hende om at betale terminen. Det kan være en stor udgift på et nyt budget.

Eksempel 2:

I beslutter jer for at sælge huset, og I får et underskud ved salget på f.eks. 650.000 kr. til kreditforening/bank.

Lånet bliver fra det ene øjeblik til det andet et forbrugslån til en rente på 12-15 %. Tidligere betalte I måske 1,5 %. Begrundelsen for denne forhøjelse er, at lånet ændrer sig fra et lån med sikkerhed i fast ejendom til et forbrugslån uden sikkerhed.

I vil stadig begge to være debitorer (skyldnere) på lånet, og så længe begge betaler som aftalt, er alt godt. Betaler den ene af jer ikke jeres del af ydelsen, er den anden ansvarlig for hele gælden.

Se også: Vil du droppe dit lån - så er det nu

Denne problemstilling kan være svær at gøre noget ved, da kreditforeninger/banker er ligeglade med jeres interne situation. De vil bare have deres penge.

Hvis I køber bolig, og I bliver godkendt til købet på følgende baggrund - mandens indtægt vægter 70 % og kvindens indtægt 30 % - er det vigtigt at få kreditforening/bank til at notere, at det er sådan, det forholder sig, så det ikke bliver glemt senere.

Det skal også noteres i ægtepagten.

Wake up-call nr. 5:

Kan du komme i job igen?

Efter en længere periode som hjemmearbejdende, kan det - som arbejdsmarkedet ser ud nu - være en udfordring at komme hurtigt i job. Derfor anbefaler jeg, at der i ægtepagten laves en aftale om, at i tilfælde af skilsmisse skal manden (som er den, der har arbejde) betale til kvinden og børnene, indtil kvinden har fået et job svarende til det, hun havde, da hun blev hjemmearbejdende.

Den, der arbejder ude, arbejder ikke hjemme.

Den, der arbejder hjemme, arbejder ulønnet til fordel for hele familien.

Få flere gode råd til at få styr på din økonomi på styrpaapenge.dk

Ekstra Bladets ekspert i privatøkonomi

Lone Eriksen rådgiver til daglig private og iværksættere om økonomi og forretningsudvikling i sit eget firma, Styr på Penge.

Hun er uddannet i en bank og har arbejdet i filialnettet i 14 år, hvorefter hun i 7 år var uddannelseskonsulent og projektleder i BG Bank. Samtidig tog hun en uddannelse indenfor NLP.

Fra 2001 til 2007 var Lone Eriksen selvstændig coach, underviser og rådgiver, hvor hun arbejdede med lederudvikling, personlig udvikling og var mentor for mennesker, der af den ene eller den anden grund skulle finde nyt job. Desuden har hun været ansat hos EDC mæglerne som aut. vurderingskvinde og låneformidler for BRF kredit.

Lone er gift på 29. år og er mor til 2 drenge på 24 og 20 år.

Lone blev selvstændig rådgiver for private, da den såkaldte finanskrise startede, og hun blev en af dem, der skulle formidle kreditforeninger og bankers brutale omskiften over for den almindelige kunde. Fra den ene dag til den anden var det pludseligt umuligt at få hjælp til sin økonomi som privatperson.

Som privatrådgiver har hun opdaget, at det der fylder mest i danskernes bevidsthed er alt det, som de ikke får del i. Derfor er hendes fokus på den mentale økonomi – altså det, du tænker og føler om penge og økonomi.

Lone giver dig gode råd til, hvordan du kan komme videre i dit liv når det drejer sig om penge og økonomi.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik