Persondata politik

Danske Bank må tage sig sammen

Aktie-Hug! (32). Aktieeksperten Martin Lykke, NPinvestor, vurderer her den stærkt kritiserede Danske Bank, der i flere år har tabt milliarder på dårlige investeringer

  • Aktieeksperten Martin Lykke, NPinvestor.dk, stillede i 2011 op i en konkurrence mod en af Ekstra Bladets Side 9-piger om at blive Årets Investeringsmester. Den konkurrence vandet Martin Lykke suverænt, mens Side 9-pigen havde den store glæde, at slå alle andre såkaldte eksperter i kategorien Danske Aktier! I begyndelsen af 2012 pegede Martin Lykke på Novo Nordisk som Den Sikre,Danske Bank som Spilleren og Pandora som come-back-aktien. Man må sige, at aktieeksperten har været heldig igen i år. De tre aktier har givet afkast siden årsskiftet på henholdsvis mere end 42 pct., ca. 30 pct. og godt 40 pct.  (Foto: Jakob Jørgensen)
« Forrige
Aktieeksperten Martin Lykke, NPinvestor.dk, stillede i 2011 op i en konkurrence mod en af Ekstra Bladets Side 9-piger om at blive Årets Investeringsmester. Den konkurrence vandet Martin Lykke suverænt, mens Side 9-pigen havde den store glæde, at slå alle andre såkaldte eksperter i kategorien Danske Aktier! I begyndelsen af 2012 pegede Martin Lykke på Novo Nordisk som Den Sikre,Danske Bank som Spilleren og Pandora som come-back-aktien. Man må sige, at aktieeksperten har været heldig igen i år. De tre aktier har givet afkast siden årsskiftet på henholdsvis mere end 42 pct., ca. 30 pct. og godt 40 pct. (Foto: Jakob Jørgensen)
1 af 2
Næste »
 

Den stærkt kritiserede Danske Bank, der i flere år har tabt milliarder på grund af dårlige investeringer, ikke mindst under den tidligere direktør Peter Straarups ledelse, er så småt på vej tilbage under den nye direktør Eivind Kolding.

- Martin Lykke, du er aktieekspert. Hvad siger du til Danske Bank i dag?

- Danske Bank fremlagde regnskab tirsdag, og det har indtil nu fået et anerkendende nik fra investorerne. Danske Bank overskuddet før skat steg til 4,09 mia. kr. i halvåret mod 3,58 mia. kr. for samme periode i fjor.

- Aktien steg med 6-7 pct. på regnskabet til kurs 96, men er siden faldet ganske lidt tilbage og handles nu omkring kurs 95.

- Hvordan ser du så på fremtiden for Danske Bank, Martin Lykke? Føler du banken er ved at tage sig sammen?

- Jamen ved årets start kaldte jeg Danske Bank for Spilleraktien i 2012, da jeg var usikker på, hvor negative de internationale konjunkturer ville være for aktien.

- Her i august kan man så konstatere, at de internationale konjunkturer har været negative for aktien, men omvendt leverer banken resultater, og det lover godt for fremtiden.

- Danske Bank kan ikke bestemme, hvad der skal ske med den internationale økonomi, men det ser lidt bedre ud for Irland og sammen med nedskæringer i omkostningerne, så tyder det på, at Danske Bank er på rette vej, siger Martin Lykke fra det uafhængige NPinvestor.dk

Han peger samtidig på, at NPinvestor.dk har et system, der giver automatiske købs- og salgssignaler på aktier (http://npinvestor.dk/produkter/signallisterne/danske.aspx), og det system sagde for ca. 40 dage siden Køb på Danske Bank, og siden er aktien steget med ca. 14-15 pct.

- Er der nu rettet op på Danske Bank efter Peter Straarups afgang?

- Det er endnu for tidligt at sige, at banken er ude af finanskrisens kløer.

- Nedskrivningerne på dårlige lån steg til 7,03 mia. kr. i halvåret fra 5,59 mia. kr. for samme periode i fjor, og det viser, at der fortsat er problemer for banken, men bankens melding om færre filialer og generel stor fokus på omkostninger viser en bankledelse, der bestemt ikke er handlingslammet, siger Martin Lykke.

- Hvad med kunderne? Banken har hævet sine renter et utal af gange, og alt er blevet dyrere, så kommer der ikke et tidspunkt, hvor kunderne siger, at nu smutter vi til en anden bank?

- Stort set alle banker har hævet deres udlånsrenter for at øge indtjeningen, mens Danske Bank som en af de største i Danmark selvfølgelig står på mål for sektoren som sådan.

- Når det er sagt, så er det klart, at selv en bank skal være konkurrencedygtig for at kunne overleve som selvstændig virksomhed på sigt, siger Lykke.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik