Persondata politik

Dette hus sættes ned med 50.000 - hver uge

Rasmus Visby vil blive ved med at sætte sit hus ned hver eneste uge, indtil en køber springer til

  • Det store, røde bondehus i Odense må finde sig i at blive budt billigere og billigere til salg, indtil en køber melder sig.
Det store, røde bondehus i Odense må finde sig i at blive budt billigere og billigere til salg, indtil en køber melder sig.
1 af 1
 

For en måned siden kostede dette hus på Fyn 3.745.000 kroner. I dag koster det 3.545.000 kroner. Og i morgen vil det koste 3.495.000.

Husets ejer, Rasmus Visby, har nemlig startet en såkaldt hollandsk auktion. Han sætter hver fredag huset ned med 50.000 kroner. Og det vil han fortsætte med, så længe det er nødvendigt. Det vil sige, lige indtil en køber melder sig på banen.

- Jeg har i princippet ingen nedre grænse. Jeg vil lade markedskræfterne styre det. Når en køber mener, at det er den rigtige pris, så bliver det solgt. Men jeg tror, at det skal længere ned endnu, siger Rasmus Visby til ekstrabladet.dk.

Se det røde bondehus og følg med i den ugentlige prisnedsættelse her

Han satte huset til salg for halvandet år siden via en mægler på helt normal vis. Men som så mange andre opdagede han, at der ikke var gang i boligmarkedet, og interessen for huset var til at overse.

- Jeg begyndte at spekulere på, hvad der mon var den rigtige pris at sætte huset til. Det kunne jeg ikke finde ud af, så jeg droppede mægleren og lod markedskræfterne arbejde, siger han.

Vent på den rigtige pris
Den alternative måde at sælge hus på har allerede fået opmærksomhed fra flere sider. På Facebooksiden for det røde hus har over 500 mennesker trykket 'like', og Rasmus Visby har da også inden for den seneste tid fået flere henvendelser om og bud på sit røde landhus i udkanten af Odense.

Han står dog nu stærkt på at følge sin hollandske auktionsmodel og sætte prisen ned med 50.000 om fredagen.

- Så må man melde sig, når jeg rammer den pris, man vil give, siger han og understreger, at han ikke kan tjene penge på at sælge huset til den pris, det har ramt nu.

- Det jeg startede med at ville have for det (3.745.000 kroner, red.), svarer til, hvad jeg havde brugt på at sætte det i stand, siden jeg flyttede ind i 2005. Så når jeg sætter prisen ned, taber jeg penge. Det er ren tilsætning nu, siger han.



Skal du også købe eller sælge hus? Så find den helt rigtige mægler her

Bliver du boende lidt endnu og mangler et tilbud fra en håndværker til dine byggeprojekter? Få et godt tilbud her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik