Din Bolig

Realkreditselskaber bryder loven

En test fra Forbrugerrådet afslører dårlig rådgivning fra realkreditselskaber til kunderne

  • Ingen af landets fire realkreditselskaber oplyste den årlige omkostning i ÅOP som de ifølge loven bør gøre.  (Foto: Steen Wrem)
Ingen af landets fire realkreditselskaber oplyste den årlige omkostning i ÅOP som de ifølge loven bør gøre. (Foto: Steen Wrem)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Rådgivningen af kunderne i de danske realkreditselskaber er mangelfuld og lever ikke op til lovgivningen. Det mener Forbrugerrådet på baggrund af en test i rådets blad Tænk Penge.

Her man testet rådgivningen om låneomlægning hos fire selskaber.

Kun i halvdelen af de 12 tilfælde spurgte rådgiverne ind til kundens økonomi, inden de gav deres råd. Det skal man ellers ifølge loven.

Ikke en af de 12 rådgivere oplyste den årlige omkostning i procent, ÅOP - heller ikke når testpersonerne selv spurgte ind til omkostningerne ved lånet. Også oplysningen om ÅOP er et lovkrav.

Overraskende lav standard
Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, er overrasket over den lave standard. Han påpeger, at en dårlig rådgivning kan ødelægge boligejeres økonomi.

- Vores test tegner så klart et billede, at jeg mener, at Finanstilsynet må på banen og sørge for, at selskaberne lever op til lovgivningen, siger Rasmus Kjeldahl.

Han mener, at banker og realkreditselskaber skal koncentrere sig mere om at give god rådgivning og mindre om at sælge nye finansielle produkter.

Testen omfattede selskaberne BRFkredit, Nykredit/Totalkredit, Nordea Kredit samt Realkredit Danmark.

12 testpersoner har kontaktet det selskab de har realkreditlån hos og bedt om individuel rådgivning i forhold til låneomlægning.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik