Nybolig-mægler sendte trusler og krævede katte bortskaffet

En mægler fra Nybolig opførte sig på en måde, som Nybolig beklager

  • En Nybolig-mægler mistede tilsyneladende den fornuft og dømmekraft, som reglerne kræver, mæglere har. Foto: PR
En Nybolig-mægler mistede tilsyneladende den fornuft og dømmekraft, som reglerne kræver, mæglere har. Foto: PR

En ejendomshandel er som bekendt ofte den største privatøkonomiske disposition, man gør i sin levetid.

Derfor skal ejendomsmæglere overholde en række regler  – herunder udvise god ejendomsmæglerskik – som egentlig blot handler om at opføre sig ordentligt.

Ingen vil beskylde en Nybolig-mælger i Valby i København for at opføre sig skikkeligt i en sag, hvor han skulle sælge en ejerlejlighed i en ejendom, hvori mægleren vidste, at det var forbudt at holde hund og andre husdyr.

Solgte til hundeejer
I 2015 satte han lejligheden til salg – ud fra princippet 'Solgt eller gratis'.

Prisen var cirka 2 mio. kr. - og kort tid efter formidlede mægleren et salg til prisen 1.975.000 kr. - men til en hundeejer.

Det kostede ejerne et salær på 46.000 kr.

Se også: Kendismægler får forbud: Må ikke længere sælge huse

Nu havde køberens rådgiver så heldigvis betinget handlen af, at ejerforeningen ville dispensere fra forbuddet mod at holde hund.

Afviste dispensation
Men, ’det er desværre ikke muligt for bestyrelsen at give den ønskede dispensation. Vores ejendom er som udgangspunkt husdyrfri, og giver vi en dispensation uden en tungtvejende begrundelse, vil vi i fremtiden være nødt til at imødekomme andre beboeres ønsker om at holde husdyr, svarede forenings-bestyrelsen i en mail sælgerne, som havde forsøgt at redde handlen.

Og så kom Nybolig på banen - mægleren skrev et vredt brev til bestyrelsen:

’Mig bekendt er der en del andre beboere i Jeres ejendom som holder husdyr, herunder papegøjer, katte mv. uden at bestyrelsen har reageret.’

Nybolig fortsatte:

’Der er jfr. lovgivningen ikke muligt for en bestyrelse at forskelsbehandle hvorfor den af bestyrelsen afsendte mail overrasker, og stiller min kunde i meget dårligere position end øvrige beboere i ejendommen og i værste fald kan dette medføre et tab for minde kunder. Som jeg ser problematikken, skal bestyrelsen derfor enten udsende påbud til samtlige beboere i ejendommen der ikke har tilladelse til husdyr om omgående at bortskaffe disse, eller give eller give lejlighedens ejere tilladelse til husdyrhold på lige vilkår med de øvrige beboere i ejendommen.

Se også: Afsløret: Ejendomsmæglernes skjulte tricks

Nybolig krævede altså, at andre skulle bortskaffe husdyr som fugle og katte, hvis ikke køberne måtte have en hund med.

Fugl og kat
Og det fremgår tydeligt, at mægleren ikke mente, man kunne skelne mellem dyrearter.

'Såfremt der er givet tilladelse til de øvrige beboere, uanset om det drejer sig om katte, guldfisk eller papegøjer, ser jeg frem til at modtage en tilladelse til at holde den forespurgte hund.'

Nybolig-mægleren truede minsandten sågar bestyrelsen med økonomiske konsekvenser, hvis ikke, han fik ret.

Personligt erstatningskrav
’Såfremt det viser sig at der bliver forskelsbehandlet i forhold til husdyr tilladelser i ejendommen, kan et evt. tab fra min sælger stilles som et personligt krav mod bestyrelsen  - hvis denne denne handel blokeres uretmæssigt,’ truede han.

Men det havde ingen effekt. Ejerforeningen afviste ham blot med henvisning til reglerne - og handlen gik i vasken.

Hurtigt fik mægleren solgt lejligheden til anden side, men kun for 1.885.000 kr. Og mens sælger fik en betydeligt mindre indtægt, opretholdt Nybolig altså til gengæld fuldt salær på 46.000 kr. Penge, Nybolig indkasserede.

Se også: Groft: Ejendomsmægler får p-bøde på 25.000 kroner

Nu havde sælgerne så forventet, at Nybolig ville returnere salæret 46.000 kr. fra den handel, som forliste.

'Solgt den 2 gange'
’Jeg har knoklet med Jeres sag og solgt Jeres bolig 2 gange og mine omkostninger til personale, time forbrug, annoncer, moms og andre udgifter overstiger det I skulle betale, skrev Nybolig-mægleren.

For de havde stolet på hans løfte om, at hans indsats ville være gratis, hvis ikke boligen blev solgt.

Men nej. Det nægtede Nybolig og henviste til, at sælgerne da bare kunne sagsøge ejerforeningen og for at få dækket deres tab herunder udgifter til salæret for den forliste handel.

Københavns metro kåret til verdens bedste EKSTRA Vagthund Er du kunde her? Her er årets værste virksomheder

Faktisk havde han tilbageholdt hele 50.000 kroner fra sælgerne, selv om han kun mente at have krav på 46.000 kroner.

Så gik sælgerne til Ejendomsmæglernævnet, som krævede, at Nybolig skulle returnere alle 50.000 kr.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få oplyst, om sælgeren har fået det beløb.

Læs hele sagen hos Ejendomsmæglernævnet her. (Åbner i nyt vindue)

Se også: Home A/S accepterer millionbøde efter Boliga-boykot

Se også: Afsløret: Ejendomsmæglernes skjulte tricks

Nybolig svarer ikke

Ekstra Bladet har eksempelvis spurgt Nybolig:

'Hvorfor argumenterede I for, at alle andre i ejendommen skulle bortskaffe deres dyr?'

'Hvordan forsøger I at opkræve vederlag for en bolig, der ikke blev solgt, når der var aftalt solgt eller gratis?'

'Synes Nybolig, det er god skik at true ejerforeningens bestyrelsesmedlemmer med at gøre dem personlige ansvarlige for tab, når bestyrelsen blot overholder vedtægterne?'

Men Nybolig svarer ikke på spørgsmålene, men skriver, at Nybolig Søndermarken Valby A/S har fået nye indehavere, der ikke har noget med den nævnte sag at gøre.

’I Nybolig har vi ikke været bekendt med sagen før nu, hvor Ekstra Bladet nævner den, og det er alene den tidligere franchisehavers ansvar at følge kendelsen. Viser det sig, at den tidligere franchisehaver ikke har fulgt nævntes afgørelse og betalt, hvad han skylder, vil vi som kæde gerne sikre, at sælgeren får de 4.000 kr., som fremgår af kendelsen. Vi beklager samtidig de gener, den tidligere franchisehaver har været skyld i. Derudover har vi ikke yderligere kommentarer til sagen,' står der i en mail fra Thomas Hovgaard, som kalder sig presseansvarlig i mæglerkæden.

Læs også

Mest læste i Forbrug
Hent flere
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste i Forbrug
EKSTRA forbrug