SMS Tip

Vejret i dag:
16°

Aldrig mere parkeringsbøder

Den intelligente p-skive kan selv afgøre, om bilen holder i en betalingszone. Hvis ja, trækker den også selv penge på kontoen

14:44 - 19. maj. 2008 | Marianne Vestergaard

null

Parkeringsbøder på over 500 kr. kan let få bilisters sind i kog. (Foto: Johnny Frederiksen)

Sådan virker den:

GPS-modtageren er i princippet altid tændt. Når motoren er slukket, falder spændingen i bilens batteri. Efterfølgende registrerer boksen GPS-koordinaterne, der udregner den gennemsnitlige position.


GPS-signalerne ryger videre over GPRS - den mobile datateknologi til en central server. Her korrigeres positionen med signaler fra de geostationære Egnos Satelitter, der optimerer nøjagtigheden til en opløsning, der normalt kun findes i GPS-modtagere i 10.000 kroners klassen.


Beregningen tager i omegnen af fem sekunder. Og står bilen i en parkeringszone, lyser enheden rødt. Med et tryk aktiverer bilisten betalingen, og efterfølgende er lyst grønt. Så er det synligt for både bilist og p-vagt, at der er betalt.

P-skiven, der indstiller ankomsttiden automatisk, genfødes snart i en endnu smartere udgave. Ved hjælp af GPS, kan p-skiven selv regne ud, om bilen er parkeret i et sted, hvor det koster penge.

Alt afhængigt af hvor længe du holder parkeret, afregner p-skiven 'huslejen' for p-båsen. Dermed er det også slut med lige at smide en ekstra 20’er i parkometeret for at have lidt ekstra tid at løbe på.

Vigtigt med nøjagtighed
Den største udfordring med p-skiven har været at få en høj nøjagtighed.

- I de små gader i København som for eksempel Værnedamsvej, går det ikke, at GPS'en måler med 4-6 meters præcision. Den margin kan netop betyde forskellen mellem at parkere gratis eller ej. Derfor kommer vores p-skive til at måle med 0,8 – 1,2 meters nøjagtighed, siger Ib Haaning Høj til ekstrabladet.dk. Han er ophavsmand til de intelligente p-skiver, og stifter af Cartime Technologies.

Der er enkelte eksperter i satellitnavigation, der tvivler på, at det kan lade sig gøre. Alligevel forventer Cartime Technologies at den intelligente p-skive er i handlen senest om halvandet års tid. Prisen bliver i omegnen 1.200-1.500 kr.

Annonce

Find alle kup!'s tests og artikler:

Annonce

Annonce

Img