Indlæser...

Flere valgmuligheder med iPhone

Hvad end du er superbruger eller blot interesseret i de mest basale funktioner, er det nu muligt at gøre iPhone helt personlig til lige præcis dine behov

14:25, 01. sep 2008 | Pernille Christensen, Lisbeth K. Larsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Der er nu flere forskellige abonnementer at vælge imellem, hvis man vil have en iPhone. (Foto: Benjamin Kürstein)
Der er nu flere forskellige abonnementer at vælge imellem, hvis man vil have en iPhone. (Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

Annonce

Der er ikke længere nogen grund til at investere i dyre abonnementer til din iPhone, hvis du i virkeligheden kun skal bruge den til sms og snak og udelukkende har investeret i denne gadget på grund af designet.

Efter meget kritik har teleselskabet Telia nemlig gjort det lettere at tegne abonnement, der tilbyder, at kunderne får lige præcis de funktioner, de rent faktisk bruger, i stedet for at have et dyrt abonnement, der inkluderer alskens funktioner, som de slet ikke benytter sig af.

- Vi har selvfølgelig lyttet til de forbrugere, der primært ønsker at bruge deres iPhone til tale. Derfor er jeg glad for, at vi har fået mulighed for at udvide vores iPhone-tilbud, så man nu kan købe en iPhone med flere af vores eksisterende abonnementer, hvor der ikke er inkluderet data, siger Jesper Brøckner, administrerende direktør i Telia.

Mulighed for mere
Samtidig har teleselskabet gjort det muligt for de mere gadgetinteresserede at få et abonnement, der tilbyder langt flere dataprogrammer. De fleste iPhone-brugere er nemlig interesseret i flere programmer end normale mobilabonnenter, derfor har det fra starten været muligt at downloade en større mængde data med Telias særlige iOn abonnement.

Nye private iPhone-købere kan altså fra i dag vælge mellem Telias iOn, On, Xpress 2.0 eller Basic abonnement, mens erhvervskunder kan vælge mellem et iOn erhverv, Easybiz, Mobiz eller Business On abonnement.

De allerførste danskere, der sikrede sig en iPhone må dog vente, til deres seks måneders bindingsperiode udløber, før de kan vælge et passende abonnement. Det bekræfter Telia overfor ekstrabladet.dk.

Annonce