Indlæser...

Dyrt bredbånd er ikke bedst

De dyreste tilbud på mobilt bredbånd er ikke nødvendigvis det bedste køb, vurderer mobiltjeneste, der har testet selskaberne

12:31, 16. jun 2009 | Ritzau /kup!

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det er ikke nemt at gennemskue, hvilket mobilt bredbånd, der er bedst til prisen. Mobilsiden.dk mener, at selskabet Oister har det bedste tilbud.
(Foto: Benjamin Kürstein)
Det er ikke nemt at gennemskue, hvilket mobilt bredbånd, der er bedst til prisen. Mobilsiden.dk mener, at selskabet Oister har det bedste tilbud. (Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

Annonce

Det dyreste produkt er ikke nødvendigvis det bedste.

Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse, som mobilteletjenesten Mobilsiden.dk har foretaget af mobilt bredbånd.

Oister vinder testen
Mobilsiden.dk vurderer, at det bedste produkt til prisen kommer fra selskabet Oister, der er ejet af teleselskabet 3.

Den bedste dækning og hastighed leveres af 3 selv med en gennemsnitlig datahastighed på 3,13 megabit pr. sekund.

TDC kommer derefter med 2,17 megabit pr. sekund - men med en overraskende god dækning. Undersøgelsen vurderer, at TDC på området er i "aggressiv fremmarch".

Telenor og Telia klarer sig godt i storbyerne, men har langt fra samme udbredelse som 3 og TDC.

Lavprisselskaber har samme dækning
Hos de fire store selskaber koster topproduktet 299 kroner om måneden.

Lavprisselskaberne Call Me, CBB Mobil, Telmore og Oister har langt billigere produkter på hylderne.

Og selvom prisen er lavere, får kunden ikke et dårligere produkt - dækningen er nemlig den samme som hos moderselskaberne, konstaterer Mobilsiden.dk.

Alle målinger af teleselskaberne er foretaget fra uge 18 til 22 - i alt over 1200 hastighedsmålinger.

Annonce