Indlæser...

Gebyrer breder sig hos teleselskaber

Flere teleselskaber lægger gebyrer på abonnementerne, som kunderne ikke kan komme udenom, viser opgørelse fra IT- og Telestyrelsen

16:09, 31. jul 2009 | Marianne Vestergaard

Annonce

  • Oversæt / Translate
Bredbånd, fastnettelefoni eller mobilabonnementer - se alle prissammenligninger i IT- og Telestyrelsens prispjece. (Foto: Colourbox)
Bredbånd, fastnettelefoni eller mobilabonnementer - se alle prissammenligninger i IT- og Telestyrelsens prispjece. (Foto: Colourbox)

Annonce

Annonce

I dag er den nyeste prispjece fra IT- og Telestyrelsen lagt online, og den viser, at en række teleselskaber har indført gebyrer, som kunderne ikke kan komme udenom.

- I vores arbejde med prissammenligningerne har vi lagt mærke til, at flere selskaber på den måde har hævet prisen på abonnementet, siger Flemming Bøgh-Sørensen til ekstrabladet.dk. Han er specialkonsulent i IT- og Telestyrelsen, der står bag den omfattende opgørelse, der viser forbrugeren vej gennem abonnementsjunglen på telemarkedet.

God gebyr-opfindsomhed
De skjulte prisstigninger har forskellige navne, og optræder for eksempel som 'terror-logningsgebyr', 'regningsgebyr' eller 'administrationsgebyr'.

Ud fra den nye prispjece, der er et øjebliksbillede af telemarkedet pr. 1. juli 2009, fremgår det, at blandt andet Telia har skruet godt op for gebyrblusset.

Telias kunder skal fremover betale et såkaldt PBS-gebyr, som end ikke PBS forstår. Telias datterselskab Call-Me pålægger også sine kunder et 'administrationsgebyr'.

Tjek et par gange om året
Og den indirekte prisstigning på abonnementet er helt lovlig, så længe selskabet varsler kunden, og kunden har mulighed for at opsige aftalen.

Det er sin sag som forbruger at holde tungen lige i munden, når det handler om at styre uden om de allerværste telefælder.

- Det er en god idé at bruge guiden, der opdateres løbende. Hvis ens forbrugsmønster ændrer sig, kan det godt betale sig at bruge guiden. Særligt mobilabonnementer kan sættes sammen på utallige måder, så det matcher dit forbrug fuldstændig. Så kan det blive dyrt, hvis forbruget ændrer sig, siger Flemming Bøgh-Sørensen.

Han råder telekunder til at gå abonnementet efter et par gange årligt, for der kommer løbende nye tilbud på telemarkedet.

Se hele prispjecen med øjebliksbilledet af telemarkedet her.

Se IT- og Telestyrelsens guide, der taget udgangspunkt i dit forbrug.

Annonce