Indlæser...

Verdens mest populære hjemmesider

Søgning og sociale netværk topper internationalt, mens danskerne er mest til vejrudsigter, kort og nyheder

11:54, 12. aug 2009 | Carsten Norton

Annonce

  • Oversæt / Translate

Verdens mest besøgte websites i juni

1. Google sites, 844 millioner

2. Microsoft sites, 691 millioner

3. Yahoo! sites, 581 millioner

4.Facebook, 340 millioner

5.Wikimedia Foundation sites, 303 millioner

6.AOL, 280 millioner

7.eBay, 233 millioner

8.CBS Interactive, 186 millioner

9.Amazon, 183 millioner

10.Ask Network, 174 millioner

(Kilder: comScore og TechCrunch)

Danmarks mest besøgte websites i juni

1. Krak.dk, 1,8 millioner

2. Dr.dk, 1,7 millioner

3. Dmi.dk, 1,6 millioner

4. Tv2.dk, 1,56

5. Msn.dk, 1,4 millioner

6. Ekstrabladet.dk, 1,4 millioner

7. Degulesider.dk, 1,24 millioner

8. Eniro.dk, 1.21 millioner

9. Dba.dk, 1.16 millioner

10. Bt.dk, 0,96 millioner

(Kilde: FDIM. Bemærk: Google og andre internationale selskaber er ikke medlemmer af FDIM og er derfor ikke medtaget på listen)

Annonce

Annonce

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at søgegiganten Google er verdens største på nettet. Og med 844 millioner unikke besøgende alene i juni ligger Google og firmaets øvrige sites som YouTube mageligt foran de nærmeste konkurrenter, Microsoft og Yahoo, der i samme måned havde henholdsvis 691 og 581 millioner gæster gennem butikkerne.

Det skriver onlineavisen Computerworld, som netop har offentliggjort listen over de 10 mest populære hjemmesider i verden, der ses her til højre.

Fjerdepladsen på listen indtages af FaceBook, der i årets første sommermåned modtog 340 millioner besøg. Det var 24 millioner flere end i maj - og heriblandt har der utvivlsomt været adskillige af det sociale netværks 750.000 danske brugere.

Vilde med vejr
Mens den internationale tendens altså er, at søgning og sociale netværk topper listen, har vi danskere nogle helt andre favoritter. Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) tæller godt nok kun klik hos sine egne medlemmer, men her er tendensen til gengæld tydelig.

Vi er nemlig vilde med vejrudsigter, kort til køreturen og nyheder. Helt i top ligger krak.dk, der i juni havde 1,8 millioner brugere, som besøgte kort-sitet 8,4 millioner gange, lyder det fra Computerworld.

Annonce