Indlæser...

Facebook ændrer privatlivs-politik

Utallige klager, og kritik fra Canadas forbrugerombudsmand, får Facebook til at ændre deres politik omkring brugernes private oplysninger

12:05, 28. aug 2009 | Sophie Rytter

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Facebook ændrer nu politik i forhold til brugernes private oplysninger. Det sociale netværk har fået en lang række klager, fordi de videregiver privat information om millioner af deres brugere, til private selskaber. Det vil sige virksomheder, der benytter informationen, til at målrette deres reklamer og skabe spil og quizzer til facebook.

Det kan være følsom information som alder, personlige interesser eller endda private beskeder mellem brugere, der falder i virksomhedernes hænder.

Kritik fra Canada
Facebook har mødt voldsom kritik for, at deres brugere ikke er fuldt ud oplyst om hvilke informationer der gives videre, og hvad de bruges til.

Indtil nu har facebook gemt alle informationer, billeder og beskeder deres brugere har lagt ud på sitet. Også efter brugerne havde slettet deres profiler.
Canadas forbrugerombudsmand, Jennifer Stoddart, har udtalt, at denne praksis strider med canadisk lovgivning.
Da Facebook nu ændrer deres sikkerheds-politik, udtaler hun:

-Det betyder, at de to millioner canadiske Facebook-brugeres privatliv, og brugere rundt om i verden, vil være meget bedre beskyttet.

Et års usikkerhed endnu
Fremover skal alle private firmaer, der ønsker at benytte oplysninger om Facebooks brugere, sikre at brugerne ved hvad deres informationer bliver brugt til. Facebook skal også selv være bedre til at oplyse deres brugere om hvordan de undgår at deres private oplysninger bliver arkiveret til tid og evighed.

Facebook har lovet, at begynde arbejdet på den nye 'privatlivs-politik' med det samme, men siger også, at der kan gå op til et helt år, før ændringerne træder i kraft.

Annonce