Elektronik

Viasat meldt til politiet af Konkurrenceråd

Konkurrenceråd melder tv-leverandøren Viasat til Bagmandspolitiet på grund af konkurrencebegrænsende aftaler.

  • (Foto: Viasat)
(Foto: Viasat)

Tv-leverandøren Viasat, der blandt andet leverer tv-kanalerne TV3, TV3+ og TV3 Puls, bliver nu meldt til politiet af Konkurrencerådet.

Det skyldes, at selskabet har overtrådt et tidligere påbud om at ændre i selskabets vilkår, når man sælger adgang til selskabets tv-ydelser.

Se også: Viasat køber Premier League-rettighederne

Overtrædelse af konkurrenceloven
Ifølge Konkurrencerådet er der tale om en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven. Derfor melder man nu Viasat til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, også kaldet Bagmandspolitiet.

Viasat har ifølge rådet indført konkurrencebegrænsende vilkår i nogle af de aftaler, som man indgår med antenneforeninger.

Det betyder, at foreningerne skal betale for Viasats standardpakke til alle husstande, der modtager kommercielle kanaler - uanset om de ønsker Viasats kanaler eller ej.

Rådet påbød i september 2009 Viasat at ændre selskabets vilkår for tv-distribution. Rådets påbud er siden blevet støttet i både Konkurrenceankenævnet og i Sø- og Handelsretten.

- Vi kan konstatere, at Viasat med sin nye distributionsaftale har overtrådt Konkurrencerådets påbud, selv om afgørelsen er blevet stadfæstet flere gange, siger Kim Sparlund, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Se også: 170.000 kr. for at snyde Viasat

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk