Persondata politik

Thorborg: Jeg tror ikke på Apple om 10 år

IT-guruen ser problemer for Apple forude efter deres kreative drivkrafts død

1 af 1
 

Den danske IT-entrepenør Martin Thorborg har kun lovord til overs for Steve Jobs, og han tror, at ikonets død vil give Apple problemer i fremtiden.

- Det er klart, at Steve Jobs har gjort et kæmpe stykke arbejde med at holde sammen på tropperne og divisionerne. Han er en ener, så hvis du spørger mig på kort sigt skal det nok gå godt, men jeg tror ikke på Apple om 10 år, lyder det fra Thorborg.

Se også: Musikerne sørger over Steve Jobs

Samme som Microsoft og IBM
Martin Thorborg ser paraleller mellem Apples situation og den IBM og Microsoft stod i for nogen år siden. Begge firmaer dykkede dybt efter at have ramt skyerne, og har siden haft svært ved at genfinde fordums styrke.

- Der er praktisk talt ikke nogen store virksomheder, der har gjort det så godt som Apple, der ikke er røget ned fra tinderne. Jeg har ikke aktier i Apple, og jeg kunne ikke drømme om at købe dem.

Se også: Kan Apple overleve uden Jobs?

Vædder en flaske whiskey
På et eller andet tidspunkt imploderer den slags virksomheder, lyder forudsigelsen fra Thorborg, der er villig til at sætte whiskey på højkant.

- Jeg vil gerne sætte en meget dyr flaske whiskey på højkant på, at Apple slet ikke er det de er i dag om 10 år, siger han, og understreger, at det nok skal gå fint for Apple de næste år, men det er i årene efter, de vil få det svært.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik