Facebook er yt for de unge

Teknologi: Facebook er 'so last month'. I hvert fald hos de unge brugere. Teenagerne foretrækker direkte chat med tekst, billeder og video

  • (Foto: PR)
(Foto: PR)

Hvad er navnet på verdens mest populære sociale netværk? Svaret er simpelt: Facebook – det ved da selv enhver bedstemor!

Svaret er simpelt, men bare ikke længere sandt. For imens Facebook siden 2004 har lært over en milliard mennesker på hele kloden at bruge sociale medier, så er de unge på vej hen til grønnere græsgange.

Læs også: Sony PlayStation Network får egne tv-serier

Teenagere fravælger i stigende grad Facebook til fordel for tjenester, der hurtigere og mere direkte bringer dem i forbindelse med vennerne.

Hos Facebook indrømmer økonomidirektør David Ebersman således, at især de yngste teenagere er blevet mindre aktive. Og at det totale antal af daglige Facebook-brugere har været dalende i tredje kvartal af 2013.





En undersøgelse udført af analysefirmaet GlobalWebIndex blandt teenagere i 32 lande bekræfter tendensen. Her spurgte man først, hvor stor en andel, som havde været reelt aktive på Facebook (og ikke bare klikket på 'Synes godt om'-knappen).

Det samlede resultat var, at kun 56 procent havde været aktive på Facebook i tredje kvartal. I andet kvartal var det samlede tal 76 procent. Tilbagegangen var størst i Holland, hvor Facebook mistede 52 procent af de aktive brugere.

Teenagerne har dog på ingen måde ladt nettet bag sig. De er i stedet flyttet til chat- og billeddelingstjenester, hvor man lynhurtigt kan udveksle billeder og beskeder med vennerne. Og det sker vel at mærke mobilt, via smartphone-apps.

Kinesisk chat på førstepladsen
På førstepladsen over de hurtigst voksende chattjenester finder vi kinesiske WeChat. WeChat voksede med svimlende 1.021 procent mellem de første to kvartaler af 2013.

Endnu er tjenesten dog mest poulær i Kina, med 300 millioner registrerede brugere, men firmaet havde i august 2013 100 millioner internationale brugere. Det gør WeChat til den femte mest populære app på verdensplan.

Læs også: Julegavetips fra Sharp

En anden stor vinder er videodelings-tjenesten Vine, som er ejet af Twitter. Antallet af aktive teenagere på Vine voksede med 639 procent fra andet til tredje kvartal. Fototjenesten Flickr kom på en respektabel tredjeplads med en vækst på 254 procent.

Skal teenagerne endelig bruge til på noget så gammeldags som Facebook, sker det helst via Facebooks egen chat-tjeneste Facebook Messenger, hvor man kan sende beskeder direkte, frem for at slå billeder af kattekillinger op på sin tidslinie – og derefter vente en evighed på, at vennerne liker dem.

I bunden af hitlisten finder vi fotositet Tumblr, som dermed placerer sig under selv Myspace. Hvilket må være det tætteste på ikke-eksistens, som man kan opnå på internettet.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil