Indlæser...
500 Internal Server Error

500 Internal Server Error


nginx/0.7.67

Få café-kaffen hjem i stuen

Med en espressomaskine og en god portion øvelse kan man opleve helt nye sider af café-kaffen hjemme i egen hjørnesofa

09:00, 26. mar 2008 | Peter Engels Ryming, Chefredaktør, magasinet GEAR

Annonce

  • Oversæt / Translate
Med din egen espresso-maskine, kan du brygge kaffe som på caféerne derhjemme. (Foto: colourbox.com)
Med din egen espresso-maskine, kan du brygge kaffe som på caféerne derhjemme. (Foto: colourbox.com)
Sådan testede vi

I testen har vi brugt tre af Risteriets nyristede bønneblandinger; Miscela Uno, D´Oro og Guisto. Derudover har vi brugt en Rancilio Rocky kaffekværn og almindeligt frisktappet hanevand. Til steamertestene har vi brugt almindelig sødmælk.

Design
Mere end noget andet køkkenapparat signalerer espressomaskiner god smag og overskud. Så det er ikke helt uvæsentligt, hvordan dyret tager sig ud på disken. Men i vurderingen har vi også lagt vægt på, hvordan maskinernes enkelte elementer som knapper, greb og så videre føles i den daglige betjening.

Funktioner
Da alle deltagere grundlæggende kan det samme –.nemlig lave espresso, varmt vand og steame mælk –.er der ikke voldsomt meget at komme efter på den front. Så vi strækker featurebegrebet til også at omfatte funktionernes brugervenlighed og den daglige drift.

Ydelse
Ved at justere på faktorer som bønnernes formalingsgrad og stampningen er vi gået benhårdt efter at presse det optimale ud af hver deltager. Ud over den bedst mulige espressosmag og udseende indgår også bedst mulige resultat ved dampning af mælk. Og endelig har vi skelet til, hvor meget tid der går med at holde maskinen pæn og ren ved normal brug.

Annonce

Annonce

Intet udtrykker overskud i et køkken som en espressomaskine. Og har man tiden og lysten til at lære håndværket, kan espressomaskinen klemme det allerbedste ud af kaffebønnen.

kup! har i denne uge testet fem forskellige espressomaskiner, der alle er helt manuelle –.glem alt om semiautomatiske overspringshandlinger, disse maskiner kræver, at man arbejder med dem. Man skal selv putte kaffe i filteret og selv skumme mælken, hvis man vil have cappucino eller latte.

Fremragende smag
Selv de bedste espressomaskiner kan ikke kompensere for ringe håndværk. Til gengæld bliver man belønnet med en smagsoplevelse, der langt overgår en almindelig kaffemaskine. Ofte vil man synes, at ens maskine bliver bedre med tiden.

Men reelt handler det om, at man langsomt får sig tunet ind på en rutine, der passer til netop ens maskinpark og temperament.

Det rigtige værktøj
En af de altafgørende forudsætninger for en god espresso er en god kaffekværn. Blendermodellerne er ubrugelige til espresso, da de slet slet ikke laver fint nok pulver af bønnerne. Regn med at bruge fra 1000 kroner og op på en kværn, der kan levere et fint og ikke mindst ensartet resultat fra gang til gang.

Tamperen er det stempel, man bruger til at stampe kaffen ned i sien. Ideen er, at man danner en 100 procent ensartet masse, hvor vandet ikke finder smutveje - men fordeles jævnt.

Måtte til 'tamping'
Vil man skåne køkkenbordet, kan man også investere i en tampermåtte - den er ikke nødvendig, men forhindrer bajonettens tud ellers kan bore sig ned i bordet, når man tamper.

Hvis man vil lave latte, cappuchino og andre mælkeholdige kaffedrikke, skal man bruge en kande til at steame mælken. Stålkander har den fordel, at man kan følge temperaturen ved at holde om kanden, mens man steamer.

Værsgo og bryg.

Læs mere om gadgets på Gears hjemmeside.

Annonce