Microsoft benægter Office til iPad
Amerikansk medie har billede af Office på iPad, og skriver at app’en kan være klar indenfor kort tid – Microsoft benægter, sådan da
06:00, 22. feb 2012 | Jeppe Christensen
![]()
- Oversæt / Translate
- Seneste i Kup
-
Blodrød Facebook-aktie falder 12 procent17:39
-
Blodrød start for Facebook-aktien16:18
-
Maraton er ikke nok: Det skal være vildere16:13
-
Tvivlsom EU-sejr: Vi betaler mest i skat14:49
-
Sundhedsstyrelsen: Anmeld ham selv14:46
-
TV: Afsløret: Han sælger farlig medicin som mirakelpiller14:41
-
Buffetgæster får bøde for ikke at spise op13:21
-
Alternative behandlere: Det falder tilbage på os alle12:35
-
Gravid? Så skal du på slankekur11:43
-
Akupunktører: Fuldstændig utilstedeligt11:18
![]()
Den amerikanske avis, The Daily, har gjort lidt af et scoop, siger de selv. Avisen har fået fingrene i, hvad de selv siger er en prototype af Microsoft Office til iPad, og har endda publiceret et billede af app’en kørende på en iPad. Ifølge historien vil app’en potentielt være klar til download indenfor få uger.
Der har igennem længere tid været rygter om, at Microsoft arbejder på en udgave af Office til Apples iPad, men Microsoft benægter historien og siger, at det i alt fald ikke er Microsoft-software, der kan ses på billedet.
LÆS OGSÅ: Bekræftet: iPad 3 får super HD-skærm
Det er ikke vores software
Efter historien røg online på TheDaily.com, bad The New York Times om en
kommentar fra Microsoft, og her
lød beskeden at ’historien på The Daily er baseret på ukorrekte
rygter og spekulation.’ Talspersonen fra Microsoft ville ikke komme med
ydere kommentarer, men sagde dog at den afbillede app ’ikke var Microsofts
software.’ Microsoft kom med samme
udmelding til den ansete teknologijournalist Mary-Jo Foley fra ZDNet.
Teknologiredaktøren fra The Daily, Peter Ha, svarede igen og skrev på Twitter: ’Vi har ikke fabrikeret billedet, Vi fik en demo af app’en af en person fra Microsoft.’
Hvem skal man tro på? Microsoft har også en Twitter-konto, og her skrev softwaregiganten: ’Stor respekt for The Daily, men desværre er der nogen der fodrer dem med forkert information, og det bliver klart indenfor ”de næste par uger.”’
LÆS OGSÅ: Apple tester mindre iPad
Afsløringer i Barcelona om få uger
Hvad sker der indenfor de næste par uger? Der bliver afholdt Mobile World
Congress i Barcelona i Spanien, og her forventes Microsoft at fortælle om
nyt relateret til Windows Phone og det kommende Windows 8. Hvem med, måske
vi også ser udgave af Office til iPad dernede.
Microsoft har allerede bekræftet, at firmaet arbejder på Office 15, og at der vil komme en udgave, der er optimeret til brug med tablet-computere med berøringsfølsomme skærme.
Ekstra Bladet er tilstede på Mobile World Congress i Barcelona, der løber af stablen fra den 27. februar til den 1. marts.
- Mest læste på ekstrabladet.dk



artiklen her!