Google har pt. ingen planer om at tilbyde en Google Maps-app til frustrerede
iPhone-ejere, der ikke bryder sig om Apples
egen nye Maps-applikation. Udmeldingen kommer fra Googles
bestyrelsesformand, Eric Schmidt, der netop har været en tur i Japan for at
promovere firmaets Nexus
7-tablet.
Apple lancerede fornyeligt version seks af firmaets iOS-software, og det betød blandt andet et farvel til Google Maps samt den indbyggede YouTube-app. Apple har i stedet inkluderet sin egen Maps-app, der har fået tæsk af både brugere og journalister verden rundt for at levere en noget ringere brugeroplevelse.
- Vi synes det havde været bedre hvis de havde beholdt vores app, men hvad ved jeg, sagde Eric Schmidt. ’Hvad skal vi gøre, tvinge dem til at ændre holdning? Det er op til dem.’
TV: Vi
prøver den nye iPhone
Vi har ikke foretaget os noget
Der har været udbredt forventning om, at Google er på vej med en Maps-app,
som brugerne vil kunne downloade fra Apples App Store, men skal vi tro Eric
Schmidt, så har Google ikke videre travlt.
- Vi har ikke foretaget os noget endnu,’ sagde han.
Spurgt om hvorvidt Apple vil beholde Google som den primære søgemaskine, sagde Google-bossen: ’Jeg vil ikke komme med nogen forudsigelser. Vi vil gerne samarbejde med dem… Jeg vil ikke spekulere om, hvad de vil foretage sig.’
LÆS OGSÅ: Samsung udfordrer Apple (igen)
Flere androider end iPhones
Eric Schmidt påpegede at selvom Apple får stor opmærksomhed fra pressen og
sælger millionvis af iPhones, så er der stadigvæk flere Android-mobiler ude
i hænderne på brugerne.
- Det er super for Apple men tallene på vores side, sagde han.
