Gadgets

Microsoft vil sælge flere tablets end Apple

Microsoft vil forsøge at sælge tre millioner eksemplarer af sin Surface-tablet med Windows 8 inden årets udgang

Når Windows 8 lanceres den 26. oktober, så får operativsystemet selskab af Microsofts egen tablet; Surface. Microsoft afslørede sin maskinen tidligere på året, og skal vi tro IDC-analytikeren Bob O’Donnell, så vil Microsoft forsøge at sælge hele tre millioner eksemplarer i 2012 alene.

Manden udtaler sig i forbindelse med et interview til websiden CNET, hvor han fortæller, at Microsoft sandsynligvis vil sælge maskinen via en række forskellige detailbutikker.

- Du kan ikke sælge så mange produkter uden at have en bred distributionsstrategi. Vi kender bare ikke så meget til strategien endnu, siger han.

LÆS OGSÅ:Microsofts tablet en rigtig dårlig ide

Pris endnu ukendt
Microsoft har endnu ikke afsløret hvorvidt Surface bliver sat til salg i Danmark fra oktober, og har ej heller fortalt hvad den vil koste. Fornyeligt var der rygter ude om, at maskinen kunne få en pris helt nede omkring 2.000 kroner, men det tror Bob O’Donnell ikke på.

Han vurderer i stedet, at Surface kommer til at koste det samme som Apples iPad, det vil sige fra omkring 3.500-4.000 kroner.

Da Apple lancerede den oprindelige iPad, solgte firmaet 3,27 millioner eksemplarer i det første kvartal. Nu vil Microsoft så forsøge at gøre det samme, blot på to måneder.

Sidenhen er det dog lykkedes Apple at skrue op for tempoet. I sidste kvartal solgte firmaet hele 17 millioner iPads.

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

Seneste i Forbrug

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.