Nu kommer iPad Mini

Apple føler sig truet af Googles prisbillige Nexus 7-tablet og lancerer en mindre iPad senere på året, rapporterer Bloomberg

  • Bloomberg rapporterer, at Apple lancerer en mindre og billigere iPad Mini-model til oktober. (Foto: Koncept fra Ciccarese Design)
Bloomberg rapporterer, at Apple lancerer en mindre og billigere iPad Mini-model til oktober. (Foto: Koncept fra Ciccarese Design)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Det har længe været spekulation om, hvorvidt Apple vil lancere en mindre og billige udgave af firmaets populære iPad, men nu kommer den. Det er i alt fald hvis vi skal tro denne historie fra Bloomberg.

Erhvervsmediet har snakket med to kilder med kendskab til projektet, og alt tyder på, at en mindre iPad med en skærm på omkring syv til otte tommer vil blive afsløret til oktober.

Den mindre iPad skal tage konkurrencen op med den fornyeligt lancerede Nexus 7-tablet, som Google afslørede i forbindelse med sin udviklerkonference i San Francisco.

Google Nexus 7 har en pris på blot 200 dollars, og det skal sammenlignes med Apple, der tager 400 dollars for iPad 2, og 500 dollars for den mindste udgave af den nye iPad med Retina-skærm.

LÆS OGSÅ:Her er Googles prisbillige tablet

Efterår med mange tablets
I USA har firmaerne Amazon og Barnes & Noble opnået pæn succes ved at lancere prisbillige Android-baserede tablets til omkring 200 dollars, og med Nexus 7 får forbrugerne endnu en model at vælge imellem, der er markant billigere end Apples iPad.

Inden Steve Jobs døde, afviste Apple-grundlæggeren tanken om den mindre iPad. Hans holdning var, at de 9,7 tommer var nødvendige for at levere en god brugeroplevelse. Det er dog ikke synderlig svært at finde eksempler, hvor Apple har sagt én ting for senere at vende på en tallerken og gøre det modsatte.

Hvis Apple lancerer iPad Mini til oktober, så bliver det nogenlunde samtidig med, at Microsofts egen tablet, Surface, ryger ud på butikshylderne. Til oktober forventes det også, at en lang række firmaer som Samsung, HP, ASUS og Dell lancerer tablets baseret på Windows 8.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik