Gadgets

TV: Her er Googles prisbillige tablet

Googles nye Nexus 7-tablet koster det halve af en iPad, men er proppet med hurtig hardware og den nyeste version af Android; 4.1

  • Google Nexus 7 er den første tablet med Andoid 4.1. Maskinen er indtil videre forbeholdt udlandet, hvor den kan købes fra blot 200 dollars. (Foto: Google)
« Forrige
Google Nexus 7 er den første tablet med Andoid 4.1. Maskinen er indtil videre forbeholdt udlandet, hvor den kan købes fra blot 200 dollars. (Foto: Google)
1 af 2
Næste »

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Som forventet, så har Google netop afsløret en hel ny syv-tommer tablet under Nexus-navnet. Det skete på førstedagen af firmaets udviklerkonference, Google I/O, der pt. løber af stablen i San Francisco. Maskinen, Nexus 7, er produceret af ASUS og kommer med Googles nyeste version af Android, kendt som Jelly Bean eller blot 4.1.

Den 7-tommer store tablet er 10,45 millimeter tynd og vejer blot 340 gram. Det gør at den føles nogenlunde halvt stå stor sammenlignet med en iPad eller større tablets som Samsungs Galaxy Tab 10.1.

Skærmen er 1280 x 800-pixel opløsning, og hjertet er en hurtig quadcore-processor med tilhørende kraftig grafikchip og en gigabyte hukommelse.

LÆS OGSÅ:Smartphones skidt for sundheden

Vi danskere snydes til at starte medGoogle lover op til otte timers batterilevetid på en fuld opladning, og udover et frontkamera til videochat, så får du også indbygget GPS samt NFC-chip, der blandt andet muliggør sikre finansielle transaktioner, eller at maskinen eksempelvis kan bruges som virtuel nøgle til hotelværelset eller digitalt Metro-kort.

Nexus 7 kommer i to udgaver – en med otte og en med 16 gigabyte lagerplads. Det lyder måske ikke af meget, men prisen er tilsvarende lav, nemlig henholdsvis 200 og 250 dollars. Det tyder på en dansk pris fra omkring 1.500 kroner.

Desværre ved vi ikke, hvornår Google Nexus 7 kommer til Danmark. Til at starte med har Google kun annonceret den for USA, Canada, Australien og Storbritannien. Der kan leveres fra omkring midten af juli.

LÆS OGSÅ:Her er Microsofts iPad-dræbere

Google: Nu er Android hurtigere
Det er den første gadget, der kommer med Android 4.1, som Google lover føles væsentlig hurtigere og flydende i brug. Skal vi tro de første medierapportager fra USA, så har teknologigiganten formået at få Android til at reagere væsentlig mere tjept på dine fingerkommandoer.

Med sin pris på 200 dollars udfordrer Google ikke Apple direkte, men går i stedet efter prisbillige tablets som Amazon Kindle Fire og NOOK Tablet, der nyder stor popularitet i USA.

Flere analytikere spår, at den lave pris kan tvinge Apple til at lancere en prisbillig udgave af iPad for at forsvare firmaets markedsandel.

Ud over Nexus 7, så lancerede Google også mediestreameren Nexus Q til det amerikanske marked, der gør det muligt at streame indhold fra nettet til dit flad-tv eller musikanlæg. Nexus Q har indbygget digital forstærker, så du kan koble et par højttalere til den, og streame løs fra firmaets musiktjeneste, Google Music.

Google I/O-konferencen løber frem til fredag, og det forventes at Google vil afsløre flere nyheder over de kommende dage.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik