Skal du have Windows 8 eller Windows RT?

Microsoft lancerer to versioner Windows 8, og en helt ny udgave af Windows, der går efter Apples iPad og Android-tablets – kan du følge med?

  • Microsoft udfordrer iPad og Android-tablets med Windows RT, der er kommer på tynde og lette tablets. Men operativsystemet klarer ikke de eksisterende Windows-programmer.
Microsoft udfordrer iPad og Android-tablets med Windows RT, der er kommer på tynde og lette tablets. Men operativsystemet klarer ikke de eksisterende Windows-programmer.
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Microsoft har afsløret, at der kommer to forskellige versioner af Windows 8 i løbet af efteråret; en standardudgave til os forbrugere, og så en Pro-version med lidt flere funktioner, der typisk er behov for i et arbejdsmiljø.

Men samtidig med Windows 8, så lancerer softwaregiganten også Windows RT. Hvad er nu det for noget, spørger du måske. Kort og godt, så er Windows RT en speciel udgave af Windows, der er lavet til at køre på de små og strømbesparende processorer, der i dag sidder i vores tablets og smartphones.

Windows RT ligner på overfladen Windows 8 og kommer også med samme brugeroplevelse, men det kan ikke køre gamle, eksisterende Windows-programmer, men derimod kun de nye apps, der er optimeret til den berøringsfølsomme brugerflade i Windows 8, populært kaldet Metro.

LÆS OGSÅ:Sådan bliver din Windows 8-tablet

Windows RT virker ikke med gamle programmer
Køber du en tynd og let tablet med Windows RT, så kan du altså ikke installere dine gamle programmer, men skal derimod gå på opdagelse i Microsofts nye app-univers, og købe og downloade apps fra den indbyggede Microsoft Store.

Du vil heller ikke kunne gå ud og købe en kopi af Windows RT, operativsystemet kommer kun forudinstalleret på tablets, og ideen er at de Windows RT-baserede maskiner skal konkurrere direkte med Apples iPad og Android-tablets som eksempelvis Samsung Galaxy Tab.

Samtidig med Windows RT, så kommer der også tablets med Windows 8, men da de er baseret på klassisk pc-indmad, så bliver de sandsynligvis lidt større, tykkere og tungere. Til gengæld kan de køre alle eksisterende Windows-programmer.

Microsoft har ikke oplyst priser eller lanceringsdato, men der er udbredt forventning om, at maskiner med Windows 8 og Windows RT ryger ud på butikshylderne til oktober.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik