Windows 8-tablets vises i næste uge

De første færdige tablet-computere med Windows 8 vises frem på Computex-messen i næste uge – nogle af dem har tastatur!

  • Mange Windows 8-tablets får også et eller andet form for tastatur. Her ses Lenovos Yoga-maskine, der både kan bruges som tablet og bærbar pc (Foto: Lenovo)
Mange Windows 8-tablets får også et eller andet form for tastatur. Her ses Lenovos Yoga-maskine, der både kan bruges som tablet og bærbar pc (Foto: Lenovo)
1 af 1

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Til efteråret lancerer Microsoft sit kommende Windows 8, men allerede i næste uge præsenteres de første tablets, der skal tage kampen op med Apples iPad og hæren af maskiner med Android.

Bloomberg rapporterer, at Acer, ASUS og Toshiba vil præsentere deres første maskiner på Computex-messen, der løber af stablen fra den 5.-9. Juni i Taipei i Taiwan.

Det forlyder, at Acer vil demonstrere en tablet, mens Toshiba ud over en tablet også vil vise en slags hybrid-computer, der både kan bruges som tablet og bærbar computer.

Lenovo har allerede præsenteret sit bud på en computer, der både kan bruges som tablet og bærbar. Den hedder Yoga og blev præsenteret tilbage i januar på CES-messen i Las Vegas.

LÆS OGSÅ:Microsoft: Windows 8 får nyt udseende

Windows 8-transformer
ASUS er også med til festen, og vil vise tablets, hvor der kan tilkobles et eksternt tastatur. Sådanne maskiner har firmaet allerede på markedet nu i form af Transformer-serien, der består af Android-tablets, der kan transformeres til tynde og lette bærbare computere.

Producenterne vil vise maskiner, der benytter traditionelle processorer fra chipgiganten Intel, men nogle af dem vil også benytte såkaldte ARM-baserede processorer, der i dag sidder i smartphones og tablets.

Windows 8 er det første operativsystem fra Microsoft, der understøtter ARM-baserede processorer. Den primære fordel er lavere strømforbrug og dermed også længere batterilevetid.

L ÆS OGSÅ:Din Windows 8-bærbar får touch-skærm

Download ny beta nu
Microsoft har netop frigivet den seneste betaversion af Windows 8, der kan downloades kvit og frit fra Microsofts servere. Ideen er, at lade softwareudviklere, pc-producenter og nysgerrige forbrugere opleve Windows 8, og forberede sig til lanceringen i efteråret.

Det forventes, at Windows 8 lanceres i løbet af oktober, men Microsoft har endnu ikke offentliggjort en eksakt dato.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik